lgbtsundhed

Her er dine resultater

5 gode råd om abekopper

Der er smitte med sygdommen abekopper i Danmark. Symptomer på abekopper er små blærer, som kan minde om skoldkopper. Sygdommen begynder ofte med en sygdomsfølelse med kulderystninger, hovedpine, muskelsmerter og træthed.  Abekopper smitter kun, når man har symptomer. Smitten sker oftest gennem direkte kontakt med de små blærer på huden. En blære kan dog være …

5 gode råd om abekopper Læs mere »

Maskuliniserende nedre kirurgi

Her finder du en beskrivelse af de mest almindelige kønsbekræftende kirurgiske procedurer, som i sundhedsfaglig sammenhæng betegnes som “maskuliniserende”: Phalloplastik Metoidioplastik Hysterektomi og salpingo-ooforektomi Vaginektomi eller kolpokleise   De følgende illustrationer viser de operationsprocedurer, der på nuværende tidspunkt foretages i Danmark. De skal forstås som vejledende. Illustrationerne er ikke en direkte gengivelse af, hvordan operationerne forløber og tager …

Maskuliniserende nedre kirurgi Læs mere »

Feminiserende nedre kirurgi

Her finder du en beskrivelse af de mest almindelige kønsbekræftende kirurgiske procedurer, som i sundhedsfaglig sammenhæng betegnes som “feminiserende”: Orkiektomi Vaginoplastik og vulvoplastik inkl. kliteroplastik og labiaplastik   De følgende illustrationer viser de operationsprocedurer, der på nuværende tidspunkt foretages i Danmark. De skal forstås som vejledende. Illustrationerne er ikke en direkte gengivelse af, hvordan operationerne forløber og …

Feminiserende nedre kirurgi Læs mere »

HPV-Vaccination til MSM: Det er NU, hvis du skal vaccineres gratis

Det midlertidige catch-up-program til MSM, som blev introduceret på finansloven for 2020, løber ud 31. december 2021. Det betyder, at hvis du er MSM og mellem 18-25 år, så skal du vaccineres nu, hvis du skal nå at have alle stik gratis. Mænd, der har sex med mænd, har en markant højere risiko for at …

HPV-Vaccination til MSM: Det er NU, hvis du skal vaccineres gratis Læs mere »

Minoritetsetniske LGBT+ personers møde med egen læge

Som LGBT+ person i Danmark med anden etnicitet end dansk kan du risikere at møde nogle særlige udfordringer i sundhedssystemet. Nogen oplever, at fordomme fra lægens side, kulturelle forskelle og miskommunikation kan betyde, at de ikke får den hjælp, de har brug for og krav på.   Din egen læge er din indgangsvinkel til hele sundhedssystemet og desuden din fortrolige i …

Minoritetsetniske LGBT+ personers møde med egen læge Læs mere »

Fertilitet for transmænd og transmaskuline: Dine muligheder og din læges rolle

Highlights Kan du og/eller din partner ikke blive spontant gravide, og har I lyst til at søge muligheder for få et barn, kan I få en henvisning til fertilitetsbehandling via egen læge. Er du tilknyttet Center for Kønsidentitet bør du have modtaget råd og vejledning ift. fertilitet og reproduktion herfra. Kontakt det center, du har …

Fertilitet for transmænd og transmaskuline: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Fertilitet for transkvinder og transfeminine: Dine muligheder og din læges rolle

Highlights Kan du ikke blive spontant gravid (via samleje), og ønsker du at få et barn, skal du henvises til assisteret reproduktion via egen læge. Er du tilknyttet Center for Kønsidentitet, bør du her modtaget råd og vejledning ifht. fertilitet og reproduktion. Fortæl lægen, hvilke ord og begreber, du benytter om egen krop. Skrevet af: …

Fertilitet for transkvinder og transfeminine: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Fertilitet for nonbinære: Dine muligheder og din læges rolle

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog Som nonbinær afhænger dine fertilitetsmuligheder af din fysik og din transitions- og behandlingshistorik.  Er du tilknyttet Center for Kønsidentitet, burde du her have modtaget vejledning og information om dine fertilitetsmuligheder. Du kan kontakte dit center, hvis dette ikke er tilfældet og du ønsker en samtale.  Som nonbinær transperson …

Fertilitet for nonbinære: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Fertilitet for interkønnede: Dine muligheder og din læges rolle

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog Som person med interkønsvariation afhænger dine fertilitetsmuligheder af din fysik. Fordi der er så stor forskel på interkønnede personers fysiologi, er det vanskeligt at vejlede om fertilitet til hele spektret af personer med interkønsvariationer.  Har du ikke imidlertid ikke mulighed for, at blive gravid med din(e) partner(e) ved samleje (spontan graviditet), kan du …

Fertilitet for interkønnede: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Fertilitet for cismænd: Dine muligheder og din læges rolle

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog Som ikke-heteroseksuel cismand har du en række muligheder for at danne familie. Det er imidlertid en forudsætning, at du har kontakt eller relation til en person med en livmoder til at bære graviditeten. Nogen danner familie med et lesbisk par, nogen med en enkelt tæt relation med evnen til at …

Fertilitet for cismænd: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Fertilitet for ciskvinder: Dine muligheder og din læges rolle

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog Som ciskvinde har du flere muligheder for at danne familie. Det afhænger i høj grad af, hvem du ønsker at få barn med, og i hvilket omfang, du ønsker at benytte egen krop til graviditet. Du kan blive mor som solo-mor, som en del af et samkønnet par eller sammen med 2-3 andre, …

Fertilitet for ciskvinder: Dine muligheder og din læges rolle Læs mere »

Binders

For nogen kan en binder være vejen til bedre mental sundhed, selvværd og mindre minoritetsstress. Men binders kan have konsekvenser for din sundhed, og derfor er det vigtigt du overvejer, hvilken type binder, du vælger, og ved hvordan, du skal bruge den.   Hvad er en binder?  En binder er en undertrøje, der bruges til at udflade brystkassen. Binders …

Binders Læs mere »

Stemmetræning

Din kommune tilbyder hjælp til at træne din stemme til et mere maskulint eller feminint udtryk. Det dækkes under reglerne for “lov om specialundervisning for voksne”. Stemmetræning foregår gennem dit lokale kommunikationscenter og er gratis ved visitation, hvis din kommune godkender din ansøgning.   Hvad er stemmetræning?  Stemmen kan betyde meget for ens opfattelse af køn. Er den for lys …

Stemmetræning Læs mere »

Jeg er usikker på min læges vurdering – hvad gør jeg?

Er du i tvivl om, om du har fået den rette behandling eller fået stillet den rette diagnose? Her er en række muligheder, du har, hvis du, på den ene eller anden måde, er utilfreds med eller usikker på din behandling.   Henvisning til speciallæge  Ønsker du et nyt syn på din problematik, så tal med din læge …

Jeg er usikker på min læges vurdering – hvad gør jeg? Læs mere »

Hvad kan jeg klage over?

I hele sundhedsvæsenet sker der desværre hændelser, som ikke bør ske. Derfor har du som patient ret til at klage. Det gør du til Styrelsen for Patientklager via Borger.dk, hvor du finder et klageskema, som du skal udfylde.  Som patient har du særligt tre klagemuligheder, som du kan opsøge, skulle du have modtaget en dårlig eller fejlagtig behandling.    Klage over sundhedsfaglig behandling  Du kan klage en …

Hvad kan jeg klage over? Læs mere »

Transkønnede børn og egen læge

Din egen læge er din indgangsvinkel til et videre sundhedsforløb for dit transkønnede barn. Men hvad præcis er lægens rolle, og hvordan forbereder du dig bedst til en samtale om dit barns kønsidentitet?   Det kan være, du går med tanker om, at dit barn kunne være transkønnet. Det kan også være, at dit barn allerede …

Transkønnede børn og egen læge Læs mere »

Alkohol: Hvor meget er for meget?

Alkohol spiller en stor rolle i LGBT+ miljøet, men hvor meget er for meget alkohol? Og hvem kan du søge hjælp hos, hvis alkoholen fylder for meget?  Forskning har flere gange vist, at LGBT+ personer i højere grad end den øvrige befolkning drikker mere end Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger. Især når det kommer til at drikke store mængder alkohol på én gang.   Der er flere …

Alkohol: Hvor meget er for meget? Læs mere »

Chemsex: Det kan din læge hjælpe dig med

Dyrker du chemsex, eller overvejer du at prøve? Få hjælp fra din læge eller AIDS-Fondets rådgivning til at begrænse rækken af sundhedsrisici så meget som muligt.   Chemsex er brug af stoffer i forbindelse med sex. De fleste anvender stofferne for at forbedre oplevelsen og andre som nødvendighed for at kunne gennemføre  samlejet.   Chemsex er forbundet med adskillige sundhedsrisici, men hvis …

Chemsex: Det kan din læge hjælpe dig med Læs mere »

Det skal du være opmærksom på, når du skifter CPR-nummer

Har du skiftet personnummer?  Her er en guide til, hvad du skal huske at foretage dig, så dine oplysninger hos offentlige og private instanser er korrekte.   Vejledning om juridisk kønsskifte, og hvordan du ansøger, finder du på cpr.dk  Kontakt alle instanser direkte  Som udgangspunkt bliver alle offentlige og private it-systemer, der trækker data fra CPR, informeret om …

Det skal du være opmærksom på, når du skifter CPR-nummer Læs mere »

Kan jeg skifte navn uden at skifte CPR-nummer?

Som udgangspunkt er det ikke muligt at skifte til et navn, der betegner et andet køn end det, du juridisk er registreret som. Dog muliggør en paragraf i navneloven transkønnede at skifte kønsligt fornavn, hvis personen indhenter udtalelse fra Center for Kønsidentitet.   Ansøgning om navneændring uden skift af CPR-nummer skal du indgive til personregisterføreren, der videresender ansøgningen …

Kan jeg skifte navn uden at skifte CPR-nummer? Læs mere »

Henvisning til Center for Kønsidentitet

Går du med tanker om din kønsidentitet, som du gerne vil have hjælp til at få afklaret? Eller er du allerede bevidst om din kønsidentitet og ønsker at starte i kønsbekræftende behandling?   Så kan du få en henvisning til et af landets tre centre for kønsidentitet gennem din egen læge.   Er du over 18 år er det Center …

Henvisning til Center for Kønsidentitet Læs mere »

Hvordan taler du bedst om kønsidentitet med din læge?

Som transperson kan du komme til lægen med lige så mange forskellige sundhedsproblematikker som alle andre mennesker. I nogle tilfælde vil det imidlertid være relevant at komme ind på din kønsidentitet. Det kan både være, hvis du gerne vil have en henvisning til Center for Kønsidentitet, men det kan også være relevant ved problematikker i …

Hvordan taler du bedst om kønsidentitet med din læge? Læs mere »

Sexliv efter prostatakræft

Prostatakræft kan have stor betydning for dit seksualliv. Forskellige behandlingsmuligheder giver forskellige muligheder for efterfølgende sexliv. Tal åbent med din læge om din seksuelle praksis, og hvilken løsning, der er bedst for dig. Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos personer med prostata. I mange tilfælde vil den være relativt ufarlig og måske slet ikke kræve behandling, …

Sexliv efter prostatakræft Læs mere »

PrEP, PEP og hiv-forebyggelse

Dyrker du sex uden kondom, eller er du særligt udsat for hiv? PrEP er en forebyggende medicin, som nedsætter risikoen for hiv. Få en henvisning fra egen læge til landets infektionsmedicinske afdelinger eller kontakt AIDS-Fondets Checkpoint, som ordinerer behandlingen.  Vi er heldigvis blevet rigtig gode til at behandle hiv i Danmark. Det er relativt få danskere, der udvikler diagnosen aids, …

PrEP, PEP og hiv-forebyggelse Læs mere »

Hvad er minoritetsstress?

Minoritetsstress blandt LGBT+ personer skyldes vores samfunds normer, som afviser, mistænkeliggør og udskammer personer, hvis seksualitet, køn og/eller kroppe bryder med disse normer.  Minoritetsstress er den stress minoritetspersoner oplever som en konsekvens af at leve i et samfund, der ikke anerkender og forstår diversitet. Minoritetstress blandt LGBT+ personer skyldes de normer, vi har konstrueret i vores samfund, som afviser, mistænkeliggør og udskammer personer, hvis …

Hvad er minoritetsstress? Læs mere »

Kan jeg tage en ven eller familiemedlem med til lægen?

Er du nervøs for at tage til lægen alene? Har du behov for en ven eller et familiemedlem til at overhøre samtalen eller hjælpe dig med at få spurgt om de rigtige ting?   I Danmark er det din ret som patient at kunne få en såkaldt bisidder med til konsultation hos egen læge eller på …

Kan jeg tage en ven eller familiemedlem med til lægen? Læs mere »

Hvornår er det en god idé at oplyse lægen om din kønsidentitet eller seksuelle orientering?

For mange kan seksuel orientering eller kønsidentitet være svære emner at tale med sin læge om. Men i nogle situationer kan det dog være vigtig information for lægen at vide. Det gælder også i situationer, hvor du måske ikke i første omgang vil tro, det er relevant.   Ved disse emner kan din seksuelle orientering eller kønsidentitet være vigtig information …

Hvornår er det en god idé at oplyse lægen om din kønsidentitet eller seksuelle orientering? Læs mere »

Du skal screenes for livmoderhalskræft – uanset hvem du har sex med

HPV kan smitte via al seksuel kontakt – uanset køn og seksuel orientering. Så har du en livmoder og en vagina, bør du screenes for livmoderhalskræft regelmæssigt.   Highlights Alle uanset køn og seksuel praksis kan blive smittet og selv smitte andre med HPV. HPV-infektion er i langt de fleste tilfælde ufarlig, men kan i særlige …

Du skal screenes for livmoderhalskræft – uanset hvem du har sex med Læs mere »

HPV hos transkvinder og mænd, der har sex med mænd

Selvom man i flere år kun har tilbudt vaccinen til halvdelen af de unge, smitter HPV også andre køn. Især transkvinder og mænd, der har sex med mænd, er særligt udsatte. I sjældne tilfælde kan det føre til celleforandringer og kræft. Disse symptomer skal du være opmærksom på, som seksuelt aktiv person med penis.  Denne artikel er særligt …

HPV hos transkvinder og mænd, der har sex med mænd Læs mere »

Sikker sex for kvinder, der har sex med kvinder

Kvinder, der har sex med kvinder er også i risiko for en række seksuelt overførte infektioner, selvom de ikke har sex med en penis. Her er en række måder, du kan beskytte dig selv mod smitte.  Denne artikel henvender sig til personer med vagina. For artikler særligt henvendt til transkvinder, kan du søge på transkvinder på søgesiden.   Slikkelapper  Slikkelapper er en latexbaseret barriere, som kan anvendes …

Sikker sex for kvinder, der har sex med kvinder Læs mere »

Sikker sex for transmænd

Transmænd er også i risiko for en række seksuelt overførte infektioner, selvom de ikke nødvendigvis har sex med en penis involveret. Her er en række måder, du kan beskytte dig selv mod smitte på.  Denne artikel er særligt henvendt til transmænd, der har sex med personer med vagina. Har du sex med cismænd eller personer med penis, søg da under mænd, der har sex med …

Sikker sex for transmænd Læs mere »

Ensomhed som LGBT+

Ensomhed kan være alvorligt og er desværre mere udbredt blandt danske LGBT+ personer i sammenligning med resten af befolkningen. Det kan være svært at vinde over, men første skridt er at række ud og søge hjælp og ligesindede.  Anerkend følelsen  Følelsen af ensomhed forsvinder ikke ved at undertrykke den. Det første store skridt er derfor at genkende følelsen som ensomhed, når den opstår. Forsøg at accepter, at den er …

Ensomhed som LGBT+ Læs mere »

Sexsygdomme for personer med vagina

Personer med vagina kan også smitte hinanden med seksuelt overførte infektioner uden at have sex med en penis. Disse sygdomme skal du – og din læge – særligt være opmærksom på. Seksuelt overførte infektioner kan sidde flere steder på kroppen, herunder kønslæber, skedeslimhinde, livmoderhals, mellemkød, endetarmsåbning, mund, hals og på fingrene. Al sex, der involverer oralsex, berøring af kønsorganer og indtrængning i …

Sexsygdomme for personer med vagina Læs mere »

Hvordan taler du om seksualitet med din læge?

Åbenhed om seksuel orientering, romantiske forhold og familieliv  kan være afgørende for din læges faglige vurdering. Kender lægen lidt til din seksuelle praksis, vil de også være bedst i stand til at tilbyde den rette behandling og rådgivning. Så hvordan får du det fortalt på bedste vis, så det også er trygt for dig? Ikke …

Hvordan taler du om seksualitet med din læge? Læs mere »

Når skaden er emotionel

Mangel på respekt og anerkendelse i sundhedssystemet kan have stor betydning for din lyst til at gå til læge og derfor for din sundhed. Emotionel skade er en skade på din værdighed og kan være lige så alvorlig som utilsigtet fysisk skade.  Har du oplevet, at du konsekvent bliver mødt med forkert navn eller personligt stedord? At …

Når skaden er emotionel Læs mere »

Samtykke og metasnak: Den trygge(re) lægeundersøgelse

Tag pauser, tal proceduren igennem, aftal sprogbrug. Her er en række råd, du kan bruge til at gøre din oplevelse med lægeundersøgelser tryggere og bedre.