Highlights

LGBT+ personer i Danmark med anden etnicitet end dansk er særligt udsatte for mistrivsel. Det viser adskillige undersøgelser. Minoritetsetniske LGBT+ personer er derfor en sundhedsgruppe med en række særlige sundheds- og trivselsforhold, som du bør være opmærksom på:

  • Generel nedtrykthed er mere udbredt.
  • Selvmordsadfærd er langt mere udbredt. Studier viser, at en tredjedel af minoritetsetniske LGBT+ personer har overvejet selvmord det seneste år.
  • Flere minoritetsetniske LGBT+ personer har været udsat for vold herunder af seksuel karakter på grund af deres seksualitet/kønsidentitet. Ligeledes frygter flere minoritetsetniske LGBT+ personer at blive udsat for vold, hvis de er åbne om deres identitet. Den seksuelt motiverede vold kan for nogen resultere i mistro over for mandlige læger.
  • Minoritetsstress og dets afledte sundhedsrisici kan være mere udbredt blandt minoritetsetniske LGBT+ personer, ikke mindst som resultat af deres dobbelte minoritetsrolle (etnisk såvel som kønslig/seksuel og i nogle tilfælde også fysisk eller psykisk handicap). Frygt for stigmatisering kan resultere i, at patienten isolerer sig fra deres etniske gruppe og i andre tilfælde udstødes. 
  • Ved trivselsmæssige udfordringer som konsekvens af patientens identitet, kan du med fordel henvise patienten til organisationer specifikt for LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund som Sabaah eller LGBT Asylum. Dertil kan du henstille til at patienten bruger LGBT+ Danmarks tilbud herunder LGBT+ Rådgivningen. 

Læs også: Minoritetsstress

Særligt om familieforhold og kulturelle miljøer 

Nogle af årsagsforklaringerne på minoritetsetniske LGBT+ personers værre trivsel skal findes i familie– og kulturbaggrunde, som skaber en række særlige udfordringer for minoritetsetniske LGBT+ personer: 

  • Færre LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund end etnisk danske er åbne omkring deres kønsidentitet eller seksuelle orientering overfor venner og familie.  
  • Der er generelt en markant mere udbredt forestilling om, at familien ikke vil acceptere deres homoseksualitet, transkønnethed mv. 
  • Social kontrol og negative holdninger til homo-/biseksualitet og transkønnethed er mere udbredt i grupper af minoritetsetniske danskere.  
  • I nogle kulturelle miljøer er helbred generelt et tabubelagt emne. Lægen kan derfor være den eneste, som patienten taler med om sundhedsforhold. Særligt seksuel sundhed kan være tabubelagt, og eks. HIV-status kan være særlig præget af stigma.  
  • Tvangsægteskaber er hyppigere i minoritetsetniske miljøer, og bliver af nogen benyttet til at “omvende” LGBT+ personen og tilfredsstille familienormer. 

Af ovenstående årsager bør du understrege tavshedspligten i mødet med en minoritetsetnisk patient, og dermed hjælpe vedkommende til at være mere tryg ved at være ærlig over for dig. 

Om LGBT+ flygtninge og brug af tolk 

Du bør være opmærksom på herboende flygtninge og andre nytilkomne LGBT+ personer, som ikke taler dansk eller engelsk og derfor benytter tolk. 

  • Sæt altid ekstra tid af til tolkede samtaler, da alting skal siges to gange. 
  • Nogle patienter kan være usikker på, om tolken vil viderebringe personfølsomme oplysninger til omverden – særligt med hensyn til seksuel orientering eller kønsidentitet.  
  • Understreg overfor patienten, at også tolken er underlagt og overholder tavshedspligten.  
  • Brug ikke familiemedlemmer som tolk. Det er særligt uhensigtsmæssigt i relation til seksuel sundhed og trivsel, da det for mange mennesker fra mere konservative kulturelle miljøer vil begrænse muligheden for at være ærlig over for lægen. Benyt derfor altid en professionel tolk.  
  • Fornemmer du, at patienten er særligt utryg ved tolkens tilstedeværelse – også den professionelle tolk, bør du opfodre patienten til at booke en ny tid og i den forbindelse anmode om en ny tolk.  
  • Brief tolken om samtalens overordnede indhold og de forventede mål – så bliver tolken en medspiller. Bed tolken sige til, hvis der er vanskelige eller ukendte ord og begreber. 
  • Vær sikker på, at du vælger det rigtige sprog og undersøg, om der er behov for en tolk, der taler en specifik dialekt. Misforståelser omkring sex og reproduktion opstår hyppigt, fordi tolken ikke taler helt samme dialekt som patienten.   

Vær desuden opmærksom på, at nogle flygtninge kan være bange for, om tilkendegivelse af helbredsforhold over for lægen påvirker deres ret til opholdstilladelse og asylproces.  

Kilder: