Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Som ciskvinde har du flere muligheder for at danne familie. Det afhænger i høj grad af, hvem du ønsker at få barn med, og i hvilket omfang, du ønsker at benytte egen krop til graviditet. Du kan blive mor som solo-mor, som en del af et samkønnet par eller sammen med 2-3 andre, hvoraf mindst en har sædproduktion. 

Er du ikke i stand til at blive spontant gravid via samleje med din(e) partner(e), kan du blive henvist til assisteret reproduktion. Det sker via egen læge. Enlige og lesbiske har samme rettigheder til fertilitetsbehandling som andre ciskvinder, men for alle gælder det, at alder og forhøjet BMI er en barriere for behandling, ligesom der pt ikke behandles i det offentlige, hvis der i forvejen er fælles barn i familien. Som en del af fertilitetsbehandling foretages der en forældregnethedsvurdering. Seksualitet, køn og familieform inddrages ikke i en sådan vurdering. 

Yngre person med langt hår sidder i stol med hånden til hagen og kigger eftertænksomt til siden.
Som ciskvinde har du flere muligheder for familiedannelse. Det afhænger af, hvem du gerne vil have børn med, og i hvilket omfang du ønsker at bruge egen krop i graviditeten.

Hos egen læge 

Ønsker du at undersøge dine, eller din(e) eventuelle partner(e)s muligheder for at blive gravid, kan du i første omgang tale med din egen læge. Lægens vigtigste opgave i denne henseende er, at informere dig om dine muligheder og eventuelt henvise dig videre til fertilitetsbehandling. Har du ikke mulighed for at blive gravid via samleje med din partner, skal lægen henvise dig til assisteret reproduktion. 

For at gøre samtalen med lægen så tryg og konstruktiv som muligt for dig, kan du med fordel: 

  • Fortælle lægen, hvordan du ønsker at du selv og den ikke-gravide partner skal omtales – som mor, medmor, far eller andet. Gør eventuelt også opmærksom på, hvordan eventuelt kendt sæddonor omtales – som far eller donor. 
  • Tage bisidder med. Det kan være den partner, du ønsker at blive gravid med, eller en anden person, som du er tryg med. Læs også: Kan jeg få en ven eller familiemedlem med til lægen? 
  • Forberede dig forud mødet med din læge. Jo mere du selv er bevidst om dine muligheder og ønsker for graviditet og familiedannelse, jo tryggere kan samtalen blive for dig. 

Modtager du en henvisning til assisteret reproduktion, vil du typisk blive tilbudt test for kønssygdomme og celleskrab af livmoderhalsen for celleforandringer samt få foretaget blodprøver. Du vil desuden blive henvist til røntgenklinik eller til gynækolog for at undersøge, om der er fri passage til dine æggeledere. 

Muligheder for familiedannelse 

  • Du kan gennemgå assisteret reproduktion ved at få donorsæd fra enten anonym donor eller donor med såkaldt identity release. Donorsæd kan købes i en sædbank. Donorsæd kan ikke hjemkøbes til privat hjem, men skal bestilles via en fertilitetsklinik. 
  • I Danmark er det ikke muligt for lesbiske par at benytte den ene kvindes æg til oplægning i den anden kvindes livmoder. Dette er et stort ønske for mange par, og enkelte får dette foretaget i udlandet. 
  • Nogle lesbiske par benytter sig af en sæddonor, som de kender privat, og som lader sine forælderrettigheder overgå til den af kvinderne, som ikke skal være gravid. I disse tilfælde skal behandlingen foregå via fertilitetsklinik. I nogle tilfælde er donoren en aktiv far og del af familien, i andre ikke. Sådanne familier ses også, hvor donorens partner ligeledes er aktiv forælder, hvorved der er fire forældre. 
  • Juridiske forælderrettigheder, og dermed også barselsrettigheder mv., kan i Danmark kun tilfalde 2 personer. Planlægger du en familie med +2 forældre, bør du sikre dig omhyggeligt juridisk og økonomisk ad anden vej. 
  • Lesbiske (med)mødre har ret til barsel på linje med alle andre forældre, men de inkluderes ikke i tilbud om kommunal mødregruppe, og vi ser desværre også, at de ikke altid er velkomne i disse grupper. Ligeledes har de ikke adgang til de private og kommunale tilbud, som findes til fædre. 

Søg støtte og rådgivning 

For nogle familier kan et fertilitetsforløb være psykisk tærende – ikke mindst som LGBT+ person, hvor man kan møde særlig modstand eller skepsis fra omverdenen. Du kan med fordel søge hjælp og støtte i forbindelse med dit fertilitetsforløb og/eller dit graviditetsforløb, hvor der kan være behov for spejling og støtte tilpasset netop din familieform. 

LGBT+ Danmarks rådgivning tilbyder telefonisk, skriftlig og fysisk rådgivning. Rådgiverne har erfaring med netop LGBT+ personers spørgsmål om fertilitet, og vil kunne bistå med både social, psykisk og juridisk hjælp. Læs mere om rådgivningen her. 

Nogle terapeut- og psykologpraksisser specialiserer sig særligt i borgere med LGBT+ baggrund og disses udfordringer. Disse vil også være en mulighed at opsøge.