Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog
Som ikke-heteroseksuel cismand har du en række muligheder for at danne familie. Det er imidlertid en forudsætning, at du har kontakt eller relation til en person med en livmoder til at bære graviditeten. Nogen danner familie med et lesbisk par, nogen med en enkelt tæt relation med evnen til at blive gravid og andre benytter sig af surrogacy.
Samtalen med lægen
Ønsker du at undersøge dine muligheder for at danne familie, kan du i første omgang tale med din egen læge. Lægens vigtigste opgave i denne henseende er, at informere dig om dine muligheder og eventuelt henvise dig videre til fertilitetsbehandling. Har du og din(e) partner(e) ikke mulighed for at blive gravide via samleje (spontan graviditet), skal lægen henvise dig til assisteret reproduktion, hvis du har behov for det.
For at gøre mødet med lægen så trygt og konstruktivt som muligt, kan du med fordel:
- Fortælle hvilke(n) familiekonstellation(er), du selv har overvejet, og hvilken rolle du selv ønsker at spille.
- Tage bisidder med. Det kan være den partner, du ønsker at blive gravid med, eller en anden person, som du er tryg med. Læs også: Kan jeg få en ven eller familiemedlem med til lægen?
- Forberede dig forud mødet med din læge. Jo mere du selv er bevidst om dine muligheder for graviditet eller familiedannelse, jo tryggere kan samtalen blive for dig.
Muligheder for familiedannelse
- Surrogatmoderskab/Surrogacy er, hvor en person med livmoder bærer og føder et barn og derefter afgiver det til en anden familie. Typisk vil barnet være undfanget med modtagerparrets sæd og et donoræg, hvorfor surrogaten ikke er genetisk tilknyttet barnet. Kommercielt surrogacy, hvor der er penge mellem parter, som er bosat i Danmark, er ikke tilladt. Surrogacy, hvor modtagerparret er bosat i Danmark, og den gravide bosiddende i et andet land, foregår typisk gennem internationale bureauer og er økonomisk og juridisk meget komplekst. Er der ikke penge imellem parterne og er alle involverede bosat i Danmark, så er surrogacy ikke ulovligt og kan gennemføres med alles samtykke, om end en sådan aftale ikke er juridisk bindende (Dansk fertilitetsselskab, 2017. Retsinformation.dk).
- Homo- og biseksuelle mænd har vanskelig adgang til at donere sæd til sædbanker, da de (ud fra forældede antagelser) anses som en potentiel smittebærende risikogruppe. Hvis du donerer inden for en social relation – det vil f.eks. sige til en ven eller et vennepar – skal sæden, som hos alle andre sæddonorer, screenes inden brug. Dette kræver henvisning til fertilitetsbehandling.
- En mand kan donere sæd til et lesbisk par og lade sine forælderrettigheder overgå til den af kvinderne, som ikke skal være gravid. I nogle tilfælde er manden så en aktiv far og del af familien, i andre er han ikke. Sådanne familier ses også, hvor mandens partner ligeledes er aktiv far, hvorved der er fire forældre.
- Juridiske forælderrettigheder, og dermed også barselsrettigheder mv., kan i Danmark kun tilfalde to personer. Stifter du familie med flere end to forældre, bør du sikre dig omhyggeligt juridisk og økonomisk ad anden vej.
Søg støtte og rådgivning
For nogle familier kan et fertilitetsforløb være psykisk tærende – ikke mindst som LGBT+ person, hvor man kan møde særlig modstand eller skepsis fra omverdenen. Du kan med fordel søge hjælp og støtte i forbindelse med din familiedannelsesproces, hvor der kan være behov for spejling og støtte tilpasset netop din situation og familieform.
LGBT+ Danmarks rådgivning tilbyder telefonisk, skriftlig og fysisk rådgivning. Rådgiverne har erfaring med netop LGBT+ personers spørgsmål om fertilitet og familiedannelse, og vil kunne bistå med både social, psykisk og juridisk hjælp. Læs mere om rådgivningen her.
Nogle terapeut- og psykologpraksisser specialiserer sig særligt i borgere med LGBT+ baggrund og disses udfordringer. Disse vil også være en mulighed at opsøge.