Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog
Som transmand eller transmaskulin har du forskellige muligheder alt efter din fysiologi og behandlingshistorik.
Ønsker du ikke selv at bære barnet afhænger dine muligheder af, hvem du danner par/familie med. Orienter dig eventuelt i følgende artikler, hvis din eller en af dine partnere er ciskvinde, cismand, transkvinde, nonbinær eller interkønnet.
Samtalen med lægen
Ønsker du at undersøge dine muligheder for at blive gravid, kan du i første omgang tale med din egen læge. Lægens vigtigste opgave i denne henseende er, at informere dig om dine muligheder og eventuelt henvise dig videre til fertilitetsbehandling. Har du ikke mulighed for at blive gravid via samleje med din partner, skal lægen henvise dig til assisteret reproduktion.
For nogen, kan samtalen om fertilitet med lægen være kilde til socialt og kønsligt ubehag. Derfor kan du med fordel:
- Fortælle hvilket sprog, ord og begreber du ønsker, at lægen bruger om din krop, identitet og reproduktive organer.
- Tage bisidder med. Det kan være den partner, du ønsker at blive gravid med, eller en anden person, som du er tryg med. Læs også: Kan jeg få en ven eller familiemedlem med til lægen?
- Forberede dig forud mødet med din læge. Jo mere du selv er bevidst om dine muligheder for graviditet eller familiedannelse, jo tryggere kan samtalen blive for dig.
Modtager du en henvisning til assisteret reproduktion, vil du typisk blive tilbudt test for kønssygdomme og celleskrab af livmoderhalsen for celleforandringer samt få foretaget blodprøver. Du vil desuden blive henvist til røntgenklinik eller til gynækolog for at undersøge, om der er fri passage til dine æggeledere.
Hormonterapi og fertilitet
- Transmænd, som har været i tidlig (forstået som før eller under puberteten) kønsbekræftende behandling, tilbydes ikke nedfrysning af æg inden behandlingen. Nogen har dog selv finansieret nedfrysning.
- Transmænd, som modtager hormonterapi i form af testosteron, har typisk nedsat fertilitet, men det betyder ikke, at man nødvendigvis er infertil. Du kan således opnå spontan graviditet (via samleje) og skal være opmærksom på dette, i fald du ikke ønsker en graviditet.
- Transmænd, som har været i hormonterapi med østrogenblokkere og/eller testosteron, og som en konsekvens heraf ikke længere har blødningscyklus, kan ofte genetablere cyklus, hvis hormonterapien sættes på pause. På den måde øger du fertilitetsevnen og graviditetschancerne.
- Der er indtil videre ikke belæg for, at testosteronbehandling i sig selv skulle betyde, at fertilitetsbehandling ikke vil virke, eller at du ikke kan blive spontant gravid. De kropsforandringer, som testosteron medfører, herunder fremvækst af trans-penis, betyder heller ikke noget for hverken graviditet eller vaginal fødsel.
- Yngre transmænd, som har været i tidlig og/eller langvarig kønsbekræftende hormonterapi, kan have – men har ikke nødvendigvis, nedsat fertilitet i et omfang, der kan kræve assisteret reproduktion – f.eks. ved insemination.
Top-kirurgi og graviditet
- Top-kirurgi har ikke i sig selv betydning for graviditet, men dansk praksis på Centre for Kønsidentitet er, at vente med topkirurgi, hvis du planlægger/ønsker graviditet. I fald du har fået top-kirurgi og bliver gravid, må man forvente, at arrene efter operationen strækker sig. Dette er i hovedreglen ikke smertefuldt i sig selv, men graviditeten kan medføre ømhed og hævelse i området. Hvor meget der strækkes og hvorvidt det har æstetisk påvirkning på din overkrop, er meget individuelt. Hos nogle vil dette efter fødslen justere sig tilbage, som før du var gravid, hos andre vil der være synlige forandringer af forskellig grad. Forandringen er ikke farlig.
- Top-kirurgi udelukker, uanset operationsform, at du kan amme et barn. Nogle transmaskuline producerer dog stadig synlige (små) mængder af mælk, som barnet med fordel kan få, og barnet må gerne såkaldt tør-amme (det vil sige amning uden mælk), hvis du ønsker det. Opsøg evt. specialiseret rådgivning om amning og madning af det spæde barn.
- Transmaskuline gravide/fødende, som ikke har modtaget top-kirurgi, kan uden problemer amme et barn, hvis de selv ønsker det. Hormonterapi forud for graviditet og fødsel betyder ikke noget for din evne til at amme, og (den begrænsede) forskning på området tyder ikke på, at dette påvirker mælkemængden negativt. Du bør dog som udgangspunkt afslutte amningen, før testosteronbehandlingen eventuelt genoptages, men dette kan afhænge af på, hvilken måder du får din testosteronbehandling.
- Ønsker du at bære binder, bør du være opmærksom på, at det kan resultere i nedsat mælkeproduktion samt øge risikoen for brystbetændelse og tilstoppede mælkegange, i fald du ammer. Ammer du ikke, så bør du alligevel afvente med at genoptage brug af binder, til kroppens hormonproduktion er tilbagejusteret efter graviditet. Som udgangspunkt sker dette ca. 6-8 uger efter fødslen.
Juridiske forhold for forældreskab
- Transmænd, som selv ønsker at bære og føde et barn, kan fortsat ikke opnå et juridisk forældreskab i overensstemmelse med deres køn. Det vil i praksis sige, at du alene kan anerkendes som kvinde og mor for børn, du selv bærer, også selvom dit cpr-nr. status er mand, at du på alle juridiske dokumenter og i alle systemer er registret som mand, og du reelt er barnets far. Dette er en lovgivning, som eks. LGBT+ Danmark fortsat arbejder politisk for at ændre.
- Transmænd, som ikke ønsker at bære og føde et barn, men som i stedet har en partner, der vil, har siden 2018 kunnet blive registreret og anerkendt som fædre til deres børn – på linje med deres juridiske køn.
Søg støtte og rådgivning
For nogle familier kan et fertilitetsforløb være psykisk tærende – ikke mindst som LGBT+ person, hvor man kan møde særlig modstand eller skepsis fra omverdenen. Du kan med fordel søge hjælp og støtte i forbindelse med dit fertilitetsforløb og/eller dit graviditetsforløb, hvor der kan være behov for spejling og støtte tilpasset netop din familieform.
LGBT+ Danmarks rådgivning tilbyder telefonisk, skriftlig og fysisk rådgivning. Rådgiverne har erfaring med netop LGBT+ personers spørgsmål om fertilitet, og vil kunne bistå med både social, psykisk og juridisk hjælp. Læs mere om rådgivningen her.
Nogle terapeut- og psykologpraksisser specialiserer sig særligt i borgere med LGBT+ baggrund og disses udfordringer. Disse vil også være en mulighed at opsøge.