Mangel på respekt og anerkendelse i sundhedssystemet kan have stor betydning for din lyst til at gå til læge og derfor for din sundhed. Emotionel skade er en skade på din værdighed og kan være lige så alvorlig som utilsigtet fysisk skade.
Har du oplevet, at du konsekvent bliver mødt med forkert navn eller personligt stedord? At dit sygesikringskort med et nyt CPR-nummer bliver afvist ved receptionen, eller at din partner bliver afvist som nærmeste pårørende, fordi vedkommende har samme kønsidentitet som dig selv?
Mikroaggressioner og stigmatisering er desværre en virkelighed for nogle LGBT+ personer i deres møde med sundhedssektoren. Det er de færreste tilfælde, hvor sundhedspersonalet overhovedet er bevidst om, at deres adfærd eller sprogbrug opleves krænkende eller sårende. Men om handlingen var tilsigtet eller ej, gør ikke skaden mindre.
En skade på din værdighed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder med begrebet ‘emotionel skade’. De har kigget til Beth Israel Hospital i Boston, som i mange år har registreret utilsigtede hændelser af emotionel karakter på lige fod med utilsigtede fysiske skader, som registreres hele tiden i sundhedsvæsenet.
Nogle gange kan emotionel skade tilmed have længerevarende konsekvenser end en fysisk skade. Oplever man krænkende adfærd, fordomsfuldhed eller konsekvent uforståenhed, vil det for nogle resultere i længerevarende mistillid til sundhedssystemet, og at man bliver væk fra egen læge selv i situationer, hvor man ville behøve behandling.
LGBT+ personer kan være særligt udsatte
Alle mennesker kan blive udsat for emotionel skade. Beth Israel Hospital i Boston definerer begrebet som “skader på en patients værdighed, der kan opstå, hvis der ikke udvises passende respekt for patienten som person.”
Kigger vi til de undersøgelser, der er foretaget på området, er diskrimination af LGBT+ personer en reel trussel mod deres sundhed og trivsel. Emotionel skade kan derfor være et særligt brugbart begreb, når vi skal forklare den sundhedsmæssige ulighed, som danske LGBT+ personer desværre er underlagt.
Din oplevelse er ikke unik
I Danmark har patienter og pårørende siden 2011 haft mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser (UTH) til en fælles database i Styrelsen for Patientsikkerhed (DPSD). Det er et læringssystem, og hensigten er at gøre opmærksom på problemstillinger, som er vigtige at adressere for at forbedre sundhedsvæsenet. Se mere i faktaboksen.
UTH er ikke en klage. UTH er en database med indrapporteringer af, når borgere har oplevet skade i mødet med sundhedsvæsenet. Skaden kan også være af emotionel karakter.
Din oplevelse af psykisk eller emotionel skade er mulig at indrapportere som en utilsigtet hændelse i Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Hvordan kan du indrapportere en emotionel skade som UTH?
På Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside kan du indbrette UTH. Når du er inde på linket klikker du på ”Patient eller pårørende”, som ønsker at indrapportere en utilsigtet hændelse. Vælg overskriften ”andet”, og skriv ”Emotionel skade”.
I hændelsesforløbet skriver du, hvad du har oplevet hos din læge eller på et hospital – eller hvor du har været i kontakt med en sundhedsprofessionel.
Det kan være en rigtig god ide at beskrive hændelsen i tre trin:
- Fakta: Hvad skete der? Beskriv situationen så konkret som muligt.
- Følelser: Hvordan påvirkede det dig? Hvordan reagerede du indeni? Følelser, stemning, reaktion?
- Ønsker: Hvad kunne du have ønsket dig, var sket i stedet for? Igen så konkret som muligt.
Når du har sendt din UTH afsted, vil du modtage en kvitteringsmail, send gerne denne kvitteringsmail videre til lgbt@lgbt.dk / hh@patientsikkerhed.dk, som indsamler data på, hvor mange fra LGBT.dk, der har behov for at indrapportere emotionel skade.
Det er vores ønske på sigt at kunne vise, at der er et behov for at anerkende folks oplevelser af emotionel skade og igennem dialog og fælles udvikling at forbedre sundhedsvæsenet.
Artiklen er skrevet af LGBT+ Danmark i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.