Her finder du en beskrivelse af de mest almindelige kønsbekræftende kirurgiske procedurer, som i sundhedsfaglig sammenhæng betegnes som “maskuliniserende”:

  • Phalloplastik
  • Metoidioplastik
  • Hysterektomi og salpingo-ooforektomi
  • Vaginektomi eller kolpokleise  

De følgende illustrationer viser de operationsprocedurer, der på nuværende tidspunkt foretages i Danmark. De skal forstås som vejledende. Illustrationerne er ikke en direkte gengivelse af, hvordan operationerne forløber og tager ikke højde for, at en række operationsforløbene foretages i over flere operationer.  

Phalloplastik  

Kirurgisk konstruktion af neo-penis fra donorvæv, hertil evt. med konstruktion af pung og/eller urinrørsforlængelse. Proceduren kræver som udgangspunkt flere operationer.  

Til at danne neo-penis benytter man en fri hudlap, oftest fra underarmen, låret eller ryggen, men der kan også anvendes en lokal hudlap fra nedre maveregion. Lappen foldes, så den danner ydersiden af penis som et rør. Man danner i en efterfølgende operation pungen af de ydre kønskinder, som kan implanteres med testikelproteser i silikone.  

I Danmark er det ikke længere muligt at få forlænget urinrøret, så man kan stå op ifm. Vandladning. Det medfødte urinrør bibeholdes og efterlades uforandret. Neo-penishoved tildannes af klitoris, og man forsøger her at bevare nerveforsyning til klitoris og det tildannede penisskaft , så patienterne bibeholder følelsessans.  Hvis patienten opnår følelse i penis, kan man senere indoperere en stav til at gøre neo-penis stiv, der forbindes til en erektionspumpe der udgør den ene testikel. Succesraten på disse operationer ses dog med varierende resultater.  

De to hyppigste phalloplastikteknikker er Radial Forearm Flap (RFF) og Antero-Lateral Thigh flap (ALT). Da man transplanterer en hudlap for at danne neopenis, efterlader man et ar på donorstedet, f.eks. på underarmen ved RFF. Man kan tilføre hud- og fedttransplantation til området for at mindske arret. Der er ofte behov for flere operationer, og donorstedet efterlades med et større ar. Der anvendes oftest en fri radialislap fra stort set hele underarmens omkrans.

Man har fundet, at patienttilfredsheden var på 70% for det æstetiske udtryk, og 75% blandt de personer der fik foretaget operationen med en urinrørsforlængelse, (mens dette stadig var muligt i Danmark) der kunne lade vandet stående. Til gengæld giver proceduren store ar fra donorstedet. Ved phalloplastik er der risiko for urinvejsforsnævring og fistulering.  

Metoidioplastik 

Kirurgisk fritlæggelse af klitoris, og tildannelse af en neopenis, der fremstår som en mikropenis. 

Denne operation kræver, at klitoris er vokset som følge af hormonbehandling med testosteron. Man danner neo-pung af de ydre kønskinder, som kan implanteres med testikelproteser i silikone. Urinrøret kan forlænges, så urinrøret når til spidsen af klitoris, så man kan stå op ifm. vandladning. I praksis foretages metiodioplastikker med urinrørsforlængelse dog sjældent i danmark da der er risiko for tilstopning og fistulering af sammensyningerne af urinrøret. 

Primært tildannes en urinvejsforlængelse ved hjælp af de små kønslæber, så urinrøret når til spidsen af klitoris. Pungen kan i et sekundært indgreb dannes af de ydre kønskinder og implanteres med testikelproteser af silikone. Patienterne bibeholder følelsessans fra klitoris, da man bevarer nerveforsyningen i den.  

Det æstetiske udtryk vurderes ved patienttilfredshed til at være 87%, og 89% kan lade vandet stående. Mikropenissens evne til at penetrere er begrænset, men halvdelen af patienterne angav i et systematisk review at have sex, hvor mikropenis omsluttes af sexpartnerens kønsdele. Ved metoidioplastik er der risiko for  for urinvejsforsnævring og fistulering.  

Hysterektomi og salpingo-ooforektomi  

Kirurgisk fjernelse af livmoder, æggeledere og æggestokke. Disse operationer vil ofte blive udliciteret til andre hospitaler eller afdelinger med specialeafsnit, hvor der hyppigt foretages hysterektomier og/eller salpingo-ooforektomier, såsom kræftafsnit. 

I Danmark er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at bibeholde sin livmoder, æggeledere og æggestokke, samt sin skede, hvis man samtidigt ønsker at få tildannet en neopenis. Ønsker patienten dermed en neopenis vil patienten først skulle have foretaget en hysterektomi og salpingo-ooforektomi, da tildannelsen af en neopenis også medfører en fjernelse og tillukning af skeden.  

Dermed vil patienten ikke længere kunne få foretaget screeninger og undersøgelser for fx livmoderhalskræft, hvorfor behandlingsvejledningen lægger op til at de indre kønsorganer først skal fjernes.  

Operationer vil ofte være forbundet med nogen smerte og ømhed, men denne fortager sig efter et par dage.  

 

Vaginektomi eller kolpokleise  

Kirurgisk fjernelse eller tillukning af skede. Operationen vil oftest blive foretaget i forbindelse med et operationsforløb, med henblik på tildannelse af en neopenis (enten som et trin i phalloplastik eller metoidioplastik).  

Operationer vil ofte være forbundet med nogen smerte og ømhed, men denne fortager sig efter et par dage. 

Referencer

  • Tolstrup et al., Kønsmodificerende kirurgi i Danmark. Ugeskr Læger 2020;182:V05190270 
  • Frey JD, Poudrier G, Chiodo MV et al. A systematic review of metoidioplasty and radial forearm flap phalloplasty in female-to-male transgender genital reconstruction: is the “ideal” neophallus an achievable goal? Plast Reconstr surgery Glob Open 2016;4:e1131.