Minoritetsstress blandt LGBT+ personer skyldes vores samfunds normer, som afviser, mistænkeliggør og udskammer personer, hvis seksualitet, køn og/eller kroppe bryder med disse normer. 

Minoritetsstress er den stress minoritetspersoner oplever som en konsekvens af at leve i et samfund, der ikke anerkender og forstår diversitet. Minoritetstress blandt LGBT+ personer skyldes de normer, vi har konstrueret i vores samfund, som afviser, mistænkeliggør og udskammer personer, hvis seksualitet, køn eller kroppe bryder med disse normer.   

Stressfaktorerne kan være alt fra direkte oplevelser af diskrimination, hadforbrydelser og chikane såvel som oplevelser af at være anderledes, mistænkeliggjort eller at skulle forsvare sin ”anderledeshed” i mødet med omverden. 

Minoritetsstress er en konstant tilstand, som er unik for LGBT+ personer og andre minoriteter.  

Minoritetsstress skyldes normer og sociale strukturer, som internaliseres og reproduceres hos LGBT+ personer – og ikke at LGBT+ personer er mere psykisk sårbare end den øvrige befolkning. Det er med andre ord en helt normal reaktion på at leve i et system, som dårligt rummer diversitet. Desværre afspejler den sig også i flere sundhedsstatistikker.  

Psykiske udfordringer, rygning, for højt alkoholforbrug, stofbrug samt visse fysiske lidelser er hyppigere blandt LGBT+ personer i sammenligning med heteroseksuelle cispersoner.  

Hvad forårsager minoritetsstress?

  • Ydre stressfaktorer: Diskrimination, mobning, vold eller trusler om vold, afvisning på jobmarkedet, oplevelsen af diskrimination i sundhedsvæsenet, brud med eller afvisning fra familie og venner.

  • Indre stressfaktorer: Frygt for afvisning - måske på grund af tidligere oplevelser med diskrimination og afvisning, skam og skyldføldelse er centrale faktorer, som kan bevirke minoritetsstress. En anden væsentlig indre faktor er internaliseret homo-, bi- eller transfobi. Det vil sige, at omverdens negative syn på forskellige seksualiteter, kønsidentiteter eller kønspraksisser indlejres og resulterer i selvhad og udtalt skamfølelse over ens identitet.

Har jeg minoritetsstress? 

Minoritetsstress er ingen klinisk diagnose.  Men minoritetsstress kan komme til udtryk i flere sundhedsproblemer, som du bør tage alvorligt og med fordel kan tale med din læge omkring. 

For mange LGBT+ personer vil minoritetsstres komme til udtryk som en følelse af ikke at have det godt, men som man kan have svært ved præcis at sætte en finger på, hvad skyldes. Minoritetsstress kan måske være en af forklaringerne.  

Angst, isolationsfølelse, depression, alkohol- eller stofmisbrug, forhøjet blodtryk, søvnproblemer eller kontinuerligt ondt i maven er desuden eksempler på udfordringer, som minoritetsstress kan medvirke til.  

Tal med din læge 

Fordi LGBT+ personer oplever minoritetstress er det en god ide at tale med med din læge om din kønsidentitet, seksualitet eller seksuelle orientering . Kender lægen til baggrunden for, hvordan du har det, vil de også bedst kunne yde den rigtige rådgivning og behandling.  

Når det er sagt, skal alle sundhedsproblemer behandles som det, det er. Har du som LGBT+ person depressive tendenser, forhøjet blodtryk eller søvnproblemer skal det naturligvis behandles, som hos alle andre mennesker. 

Læs også: Hvordan taler du om seksualitet med din læge?

Læs også: Hvordan taler du bedst om kønsidentitet med din læge?

Yngre person med tatoveringer kigger til siden og læner den ene arm på stoleryg.
Mange LGBT+ personer oplever en kronisk stresstilstand ved konsekvent at føle sig anderledes, frygte negativ forskelsbehandling eller være udsat for diskrimination. Minoritetsstress kan føre til alvorlige sundhedsproblemer af både psykisk og fysisk karakter.

Bryd isolationen 

Minoritetsstress forværres af at være alene i sin oplevelse. Fællesskaber og rådgivning fra enten ligesindede eller professionelle kan være en stor hjælp til at bearbejde de negative følelser.  

LGBT+ organisationer som LGBT+ Danmark, Sabaah eller Pan Idræt er gode steder at møde andre LGBT+ personer og dele erfaringer og bekymringer eller blot nyde samværet.  

Men alle fællesskaber er værdifulde. Også sportsklubben, studenterforeningen, bridgeholdet, madklubben eller bare nogle gode venner eller familiemedlemmer kan være stor hjælp til at bryde isolationen som LGBT+ person.  

Søg rådgivning  

LGBT+ Danmarks rådgivning kan være en hjælp til anonymt at dele dine tanker, erfaringer og bekymringer om at være LGBT+ person. Rådgivningen varetages af frivillige LGBT+ personer med stor erfaring i rådgivning på området. Læs mere på LGBT+ Rådgivningens hjemmeside. 

Du kan også benytte Psykiatrifondens telefoniske rådgivning og chatrådgivning til at få hjælp og vejledning til at komme ud af negative tanker og ensomhed. Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside. 

Overvej også at søge professionel psykologhjælp. Her vil du kunne få de bedste redskaber til at håndtere dine oplevelser, og som er mest relevant din specifikke situation. 

Husk altid på  

Du er ikke særlig sårbar, bare fordi du er LGBT+ person. Det er heller ikke sikkert, at din kønsidentitet eller seksuelle orientering er årsag til at livet opleves svært.  

Men begrebet minoritetsstress kan hjælpe dig til at sætte ord på dine oplevelser og vide, at du er ikke er den eneste.