Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Som nonbinær afhænger dine fertilitetsmuligheder af din fysik og din transitions- og behandlingshistorik. 

Er du tilknyttet Center for Kønsidentitet, burde du her have modtaget vejledning og information om dine fertilitetsmuligheder. Du kan kontakte dit center, hvis dette ikke er tilfældet og du ønsker en samtale. 

Som nonbinær transperson kan du også overveje at læse disse artikler om fertilitet, som kommer nærmere ind på graviditet og fertilitet ifm. hormonbehandling og kønsbekræftende kirurgi. 

Nonbinære transpersoner har samme rettigheder til fertilitetsbehandling som andre, men for alle gælder det, at alder og forhøjet BMI er en barriere for behandling, ligesom der pt ikke behandles i det offentlige, hvis der i forvejen er fælles barn i familien. Som en del af fertilitetsbehandling foretages der en forældregnethedsvurdering. Seksualitet, køn og familieform inddrages ikke i en sådan vurdering. 

Person med kasket og bar overkrop ses i profil holde et spædbarn.
Som nonbinær afhænger dine fertilitetsmuligheder af din behandlingshistorik og fysik. Har du været tilknyttet Center for Kønsidentitet, burde du her have fået informationer om dine muligheder for familiedannelse.

Samtalen med lægen 

Har du ikke mulighed for, at blive gravid med din(e) partner(e) ved samleje, kan du blive henvist til fertilitetsbehandling. Her skal du kontakte din egen læge, som skal lave henvisningen for dig. 

For nogen, kan samtalen om fertilitet med lægen være kilde til socialt eller kønsligt ubehag. Derfor kan du med fordel: 

  • Fortælle hvilket sprog, ord og begreber du ønsker, at lægen bruger om din krop, identitet og reproduktive organer. 
  • Tage bisidder med. Det kan være den partner, du ønsker at blive gravid med, eller en anden person, som du er tryg med. Læs også: Kan jeg få en ven eller familiemedlem med til lægen? 
  • Forberede dig forud mødet med din læge. Jo mere du selv er bevidst om dine muligheder for graviditet eller familiedannelse, jo tryggere kan samtalen blive for dig. 
  • Være så konkret som mulig i, hvad dine ønsker er, og hvordan du tænker, du vil bidrage med egen krop til graviditet. 

 Til dig med livmoder: 

Modtager du en henvisning til assisteret reproduktion, vil du typisk blive tilbudt test for kønssygdomme og celleskrab af livmoderhalsen for celleforandringer samt få foretaget blodprøver. Du vil desuden blive henvist til røntgenklinik eller til gynækolog for at undersøge, om der er fri passage til dine æggeledere. 

 Til dig uden livmoder: 

Det kan være en fordel, hvis du inden mødet med lægen, gør dig nogle tanker om følgende: 

  • Har du en partner, som kan og vil være gravid? 
  • Ønsker du at benytte egne sædceller – og i givet fald – hvad er din behandlingshistorik ifht. kirurgi og hormonterapi? 
  • Har du fået undersøgt din sædkvalitet, og er du i stand til at få en udløsning? 
  • Har du fået nedfrosset sæd, før du påbegyndte kønsbekræftende behandling? 
  • Ønsker du at benytte donorsæd? 

Søg støtte og rådgivning 

For nogle familier kan et fertilitetsforløb være psykisk tærende – ikke mindst som LGBT+ person, hvor man kan møde særlig modstand eller skepsis fra omverdenen. Du kan med fordel søge hjælp og støtte i forbindelse med dit fertilitetsforløb og/eller dit graviditetsforløb, hvor der kan være behov for spejling og støtte tilpasset netop din familieform. 

LGBT+ Danmarks rådgivning tilbyder telefonisk, skriftlig og fysisk rådgivning. Rådgiverne har erfaring med netop LGBT+ personers spørgsmål om fertilitet, og vil kunne bistå med både social, psykisk og juridisk hjælp. Læs mere om rådgivningen her. 

Nogle terapeut- og psykologpraksisser specialiserer sig særligt i borgere med LGBT+ baggrund og disses udfordringer. Disse vil også være en mulighed at opsøge.