Som LGBT+ person i Danmark med anden etnicitet end dansk kan du risikere at møde nogle særlige udfordringer i sundhedssystemet. Nogen oplever, at fordomme fra lægens side, kulturelle forskelle og miskommunikation kan betyde, at de ikke får den hjælp, de har brug for og krav på.  

Din egen læge er din indgangsvinkel til hele sundhedssystemet og desuden din fortrolige i alt, der omhandler trivsel og mental sundhed. Derfor er det vigtigt, at du og din læge har en god kommunikation, og at du tør være ærlig hos din læge. Følgende er gode ting at vide og råd, som du kan bruge i mødet med sundhedsvæsenet. 

Læs også: Hvordan taler du om seksualitet med din læge?  

Læs også: Hvordan taler du om kønsidentitet med din læge?  

5 råd til lægebesøget

Inden dit møde med lægen, kan det være en fordel for dig at overveje følgende:

  1. Hvad er vigtigst for dig ved samtalen?
  2. Hvad er du mest bange for/bekymret for omkring din tilstand, symptom eller problem?
  3. Ved din læge alt hvad lægen skal vide – hvis der er noget, du ikke tidligere har fortalt, kan det så være vigtigt nu?
  4. Hvis du er usikker på eller bange for min læges reaktion på, hvad du vil sige, så forklar din læge om din skepsis.
  5. Du skal kunne tale med din læge om alle fire ovenstående punkter – hvis ikke, så overvej om din læge er det bedste match og om du evt. skulle finde en anden læge.

Husk tavshedspligten 

Husk altid på, at lægen har tavshedspligt. Din læge er din fortrolige, og derfor kan du fortælle alt, uden at din familie eller partner får noget at vide. Det gælder ikke mindst spørgsmål om seksualitet og kønsidentitet, som for nogen kan være vanskelige emner at åbne op omkring. 

Har du flygtningestatus, bør du også vide, at intet af det, du fortæller din læge, har indflydelse på din asylansøgning eller opholdstilladelse.

Minoritetsstress 

Minoritetsstress rammer minoriteter i et samfund, der dårligt rummer forskellighed, og hvor man konstant eller ofte føler sig anderledes, udskammet og misforstået. Det kan både være i mødet med skolen, arbejdspladsen, offentlige institutioner eller i egen omgangskreds og familie. Når man er minoritet på flere parametre kan denne stress ramme hårdere.  

Minoritetsstress kan komme til udtryk på mange måder – i form af depressive tendenser, angst, høj puls, manglende appetit og stressfornemmelse. Det er vigtigt, du er opmærksom på sådanne symptomer og ved, at det  kan skyldes minoritetsstress. 

Din læge kan hjælpe dig med mentale udfordringer. Den kan både indlede et samtaleforløb mellem jer to eller henvise til psykologhjælp.  

Læs også: Hvad er minoritetsstress? 

Portræt af person med kort, farvet rødt hår, der kigger melankolsk op til siden
Som minoritetsetnisk LGBT+ person i Danmark kan du have nogle særlige erfaringer, som gør dig i større risiko for minoritetsstress. Derfor kan det være en god idé, at søge støtte og hjælp hos f.eks. egen læge eller organisationer som Sabaah, skulle du føle dig nedtrykt, stresset eller på anden måde opleve mistrivsel.

Hjælp og rådgivning 

Nogle erfaringer kan være svært for din læge at sætte sig ind i eller forstå – det gælder ikke mindst ved mentale problemer som minoritetsperson. Nogle ting kan din læge hjælpe med, men andre gange ligger løsningen måske uden for sundhedssystemet.  

Det kan være en god idé at opsøge fællesskaber og tilbud for LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund, hvor du kan møde og få rådgivning fra andre, som står eller har stået i din situation. 

Sabaah er en organisation for minoritetsetniske LGBT+ personer. De tilbyder både sociale arrangementer og rådgivning i København og Aarhus. Læs meget mere på Sabaahs hjemmeside.  

LGBT Asylum er til LGBT+ personer med flygtningestatus. LGBT+ Asylum  tilbyder hjælp til udfordringer med asylproces eller samt et godt netværk af andre i lignende situationer. Læs meget mere på LGBT+ Asylums hjemmeside.