Krænkende oplevelser og mangel på respekt i sundhedssystemet kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for LGBT+ patienter. Derfor skal utilsigtede hændelser af emotionel skade tages lige så seriøst som fysiske skader og fejlbehandling.

Manglende anerkendelse og respekt, hvad end utilsigtet eller ej, er desværre en virkelighed for nogle LGBT+ personer i deres møde med sundhedssektoren.  

En rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen fra 2019 kunne berette om flere tilfælde, hvor LGBT+ personer undgik at gå til læge, fordi de enten frygtede eller havde erfaring med at blive negativt forskelsbehandlet, misforstået eller mødt med fordomme.  

Derudover har adskillige forskningsprojekter vist, at LGBT+ personer generelt har markant flere trivsels- og sundhedsproblemer herunder selvmordsadfærd, selvmordtanker, stress, psykiske problemer og visse somatiske lidelser i sammenligning med det resterende samfund 

Læs rapporten her. 

Når LGBT+ personer undgår at benytte sundhedssystemet kan det gå ud over deres fysiske og/eller mentale helbred og trivsel 

Derfor bør emotionel skade anskues som skade på linje med fysisk påførte skader.  

Hvad er emotionel skade?  

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder med begrebet ‘emotionel skade’. De har kigget til Beth Israel Hospital i Boston, som i mange år har registreret utilsigtede hændelser af emotionel karakter på lige fod med utilsigtede fysiske skader, som kan ske i sundhedssystemet.  

I Danmark registrerer vi fysiske skader – utilsigtede eller ej – fordi de stadig har en reel påvirkning på patienten. Det samme gør sig gældende, når skaden er af emotionel karakter. I visse tilfælde vil den emotionelle skade tilmed have mere langstrakte eftervirkninger end den fysiske, hvis den for eksempel resulterer i grundlæggende mistillid til sundhedssystemet. 

Emotionel skade kan være oplevelser af konsekvent at blive mødt med forkert navn eller personligt stedord; At ens sygesikringskort med et nyt CPR-nummer bliver afvist ved receptionen eller at ens partner bliver afvist som nærmeste pårørende, fordi vedkommende har samme kønsidentitet som patienten selv. 

Læs også Dansk Selskab for Patiensikkerheds artikel om emnet

LGBT+ personer er særligt udsat

Alle mennesker kan blive udsat for emotionel skade. Beth Israel Hospital i Boston definerer begrebet som “skader på en patients værdighed, der kan opstå, hvis der ikke udvises passende respekt for patienten som person.”  

Kigger vi til de undersøgelser, der er foretaget på området, er diskrimination af LGBT+ personer en reel trussel mod deres sundhed og trivsel. Emotionel skade kan derfor være et særligt brugbart begreb, når vi skal forklare den sundhedsmæssige ulighed, som danske LGBT+ personer er underlagt.  

Hvad kan du gøre? 

Som systemet er nu, kan patienten ikke indberette emotionel skade under utilsigtede hændelser. Som læge kan du dog godt begynde systematisk at arbejde på at forebygge emotionel skade på samme måde som utilsigtede hændelser.  

Inddrag dine LGBT+ patienter i løsningen, del positive erfaringer med andre praktiserende læger, orientér dig her på siden omkring, hvordan du faciliterer det bedste møde med din LGBT+ patient.  

Læs også: Tips til den LGBT+ venlige praksis.   

Del dine erfaringer 

Har du erfaringer med en patient, der kunne berette om emotionel skade et andet sted i sundhedssystemet? Eller har du selv erfaringer, hvor du utilsigtet kom til at krænke eller stigmatisere en patient, og først blev opmærksom på det efterfølgende?  

Kunne du have lyst til at dele din erfaring, så andre læger kan drage nytte af den?  

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder lige nu på at få udbredt begrebet i det danske sundhedsvæsen. Der er samtidig brug for at blive klogere på området, og de konsekvenser emotionel skade kan have for den enkelte.  

Håbet er, at det på sigt vil blive taget lige så seriøst som noget, vi skal arbejde systematisk med at forebygge, som utilsigtede fysiske skader.  

Hvis du – anonymt – har lyst til at dele din historie om emotionel skade, så skriv til lgbtsundhed@lgbt.dk.

Det vil være en stor hjælp for vores videre arbejde med at forbedre sundhedsvilkårene for danske LGBT+ personer.