Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

En cis-person er et menneske, der identificerer sig med det køn, det blev tildelt ved fødslen. Kønsidentitet siger ikke noget om et menneskes seksualitet, som kan variere på hele seksualitetsspektret. 

Highlights

  • Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette. Assisteret reproduktion kan også være relevant, hvis parterne ikke ønsker at have en seksuel relation.
  • Følg sprog og begreber, som patienten bruger om sin ønskede familie.
  • Som ciskønnet, ikke-heteroseksuel mand kan man stifte familie på flere måder, men det er en forudsætning, at man har kontakt eller relation til en person med en livmoder til at undfange og bære graviditeten.
  • Mange LGBT+ familier har relationer, som ikke eller ikke alene bygger på romantiske relationer parterne imellem.
  • Der findes 37+ officielt registrerede familieformer i Danmark – og de er alle sammen ”rigtige”(dst.dk).

Muligheder for familiedannelse 

  • Surrogatmoderskab/Surrogacy er, hvor en person med livmoder bærer og føder et barn og derefter afgiver det til en anden familie. Kommercielt surrogacy, hvor der er penge mellem parter, som er bosat i Danmark, er ikke tilladt. Surrogacy, hvor modtager-parret er bosat i Danmark, og den gravide bosiddende i et andet land, foregår typisk gennem internationale bureauer og er økonomisk og juridisk meget komplekst. Er der ikke penge imellem parterne og er alle involverede bosat i Danmark, så er surrogacy ikke ulovligt og kan gennemføres med alles samtykke, om end en sådan aftale ikke er juridisk bindende (Dansk fertilitetsselskab, 2017. Retsinformation.dk). 
  • Homo- og biseksuelle mænd har vanskelig adgang til at donere sæd til sædbanker, da de (ud fra forældede antagelser) anses som en potentiel smittebærende risikogruppe. Hvis der doneres indenfor en social relation, skal sæden, som hos alle andre sæddonorer, screenes inden brug. Dette kræver henvisning til fertilitetsbehandling. 
  • En mand kan donere sæd til et lesbisk par og lade sine forælderrettigheder overgå til den af kvinderne, som ikke skal være gravid. I nogle tilfælde er manden så en aktiv far og del af familien, i andre er han ikke. Sådanne familier ses også, hvor mandens partner ligeledes er aktiv far, hvorved der er fire forældre. 
  • Juridiske forælderrettigheder, og dermed også barselsrettigheder mv., kan i Danmark kun tilfalde to personer. Familier med flere end to forældre bør sikre sig omhyggeligt juridisk og økonomisk ad anden vej. 

LGBT+ far 

Forskning viser, at mange fædre ikke føler sig inkluderet og inddraget af sundhedspersonale i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, og at dette påvirker deres tilknytning negativt, samtidig med at det forstærker en skævhed i kønsrollerne i familierne (Forum for mænds sundhed, 2018). For LGBT+ fædre kan dette yderligere forstærkes, fordi de allerede i udgangspunktet skiller sig ud ved en atypisk familieform.  

Forskning viser, at LGBT+ familier ofte navigerer mellem usynliggørelse og en hyper-synlighed i mødet med sundhedsvæsenet (Tved, 2019, Munk Lindeman, 2019, Klittmark et. Al., 2018). Dette forstærkes særligt under fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, dels på grund af hyppigheden i kontakt med sundhedsvæsenet, men også på grund af den særlige psykologiske sårbarhed, som man oplever som nye forældre. Minoritetsstress kan påvirke familiedannelsen negativt og kan delvis forebygges ved en åben og inkluderende tilgang fra din side som behandlende læge. 

LGBT+ familier kan med fordel anbefales at opsøge socialt netværk og specialrådgivning, ikke mindst med henblik på at møde ligesindede familier og ad den vej opnå vigtig spejling, erfaringsudveksling og støtte.  

Referencer 

  • Dansk Fertilitetsselskab: https://fertilitetsselskab.dk/ 
  • Egede, S., Fouchard, J., Frisch, M. & Graugaard, C.  “Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder”, 2019. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. 
  • Forum for mænds sundhed: https://sundmand.dk/index.php 
  • Klittmark, S, RNM1, Garzon, M, RNM1, Andersson, E, RNM, PhD1 and Wells, B M, PhD2 (2018): “LGBT competence wanted”, Department of Women’s and Children’s Health, and Department of Public Health Sciences, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.  Scandinavic journal of caring sciences, 2018 
  • Lindemann Munk, M L: ”Det kan godt være mit DNA ikke er der … men jeg er der. En kvalitativ undersøgelse af hvordan ikke-normative forældre konstrueres som subjekter i mødet med det danske sundhedsvæsen”, 2019. Masteruppsats, Lund Universitet 
  • Retsinformation.dk 
  • Tved, C: ”Jeg ved jo godt, at de ikke ved at jeg findes – Et kvalitativt interviewstudie om queerpersoner i fertilitetsbehandling”, 2018. Masteruppsats, Malmø Universitet