Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Nonbinære transpersoner er mennesker, som ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen, men som heller ikke entydigt, hvis overhovedet, identificerer sig binært som enten kvinder eller mænd. 

Betegnelsen non-binær er et paraplybegreb for personer på trans-spektret, som oplever, at deres kønsidentitet ligger et sted imellem, eller jævnligt pendulerer imellem, de binære kønskategorier mand/kvinde. Nogle nonbinære bruger han eller hun som pronominer, men mange foretrækker kønsneutrale som de/dem eller hen. Som med alle transpersoner, og mennesker i det hele taget, så kan man ikke automatisk antage noget om patientens køn.  

Nonbinære transpersoner har forskellig transitions- og behandlingshistorik. Langt fra alle har fået foretaget kirurgi, og/eller modtaget hormonterapi, nogle overvejer det, og nogle ønsker ingen kønsbekræftende behandling.  

Mange nonbinære transpersoner har deres reproduktive evner helt eller delvist i behold. 

Vejledning og samtale om fertilitet 

  • Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette. 
  • Patienter som er tilknyttet Center for Kønsidentitet bør her have modtaget råd og vejledning ift. fertilitet og reproduktion. 
  • Følg sprog, ord og pronominer, patienten benytter om egen krop og identitet. 
  • At identificere sig udenfor de binære kønskategorier kan være udfordrende i et samfund, som alene opererer med mand/kvinde, og hvor selv et juridisk kønsskifte ikke kan tilbyde cpr-nummer og kategorisering, der imødekommer den faktiske kønsidentitet. 
  • Mange nonbinære transpersoner modtager kønsbekræftende behandling af forskellig slags. Mange gør ikke. 
  • Cpr-nummer, krop og fysisk fremtræden siger ikke nødvendigvis noget om patientens køn, og derfor heller ikke om hvordan de kan og vil stifte familie. 
  • Spørg konkret ind til, hvad patienten ønsker, og hvad den kan og vil bidrage med af egen krop.  
  • Som andre på trans-spektret og i LGBT+ gruppen, så kan patienten med fordel opfordres til at opsøge relevant støtte og netværk med fokus på familiedannelse. 
  • Grundet præ-eksisterende minoritetsstress og de ovenfor beskrevne faktorer kan transkønnede forældre antages at være i øget risiko for at udvikle graviditets- og efterfødselsreaktioner. Dette gælder også medforældre, som altid bør inddrages i relevante screeninger og samtaler. 

Referencer 

  • AIDS Fondet (2017): ”Min læge sagde, at lesbiske slet ikke kunne få sexsygdomme”- Undersøgelse om seksuel sundhed blandt lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder”, AIDS-Fondet v/ Karen Ewers Haahr 
  • Amnesty International (2016): ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark – en opfølgning på Amnestys rapport fra 2014”. Amnesty International; 2016 
  • Amnesty International:” First do no harm. Sådan sikres rettighederne for børn med variationer i kønskarakteristika i Danmark og Tyskland”, 2017 
  • Dam, E L (2018): ”Når mænd føder børn En menneskeretlig analyse af de danske regler om registrering af retligt forældreskab for personer, som har skiftet juridisk køn”. Tidsskriftet Retskraft. Volume 2, No. 1, 2018 
  • Dansk Fertilitetsselskab: https://fertilitetsselskab.dk/ 
  • Egede, S., Fouchard, J., Frisch, M. & Graugaard, C.  “Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder”, 2019. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. 
  • Garcia-Acosta et al.: “Trans* Pregnancy and Lactation: A Literature Review from a Nursing Perspective”, 2019. Int. journal of Environmental research and Public Health 2020, 17:44. 
  • Klittmark, S, RNM1, Garzon, M, RNM1, Andersson, E, RNM, PhD1 and Wells, B M, PhD2 (2018): “LGBT competence wanted”, Department of Women’s and Children’s Health, and Department of Public Health Sciences, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.  Scandinavic journal of caring sciences, 2018 
  • Lindemann Munk, M L: ”Det kan godt være mit DNA ikke er der … men jeg er der. En kvalitativ undersøgelse af hvordan ikke-normative forældre konstrueres som subjekter i mødet med det danske sundhedsvæsen”, 2019. Masteruppsats, Lund Universitet 
  • MacDonald et al. “Transmasculine individuals’ experiences with lactation, chestfeeding, and gender identity: a qualitative study”, sept. 2015 
  • Tolstrup, A., Holmgaard, R., Thomsen Vestergaard, M., Hilden, M. Zetner, D og Rosenberg, J. : ”Kønsmodificerende kirurgi i Danmark”. Ugeskr Læger 2020;182:V05190270 
  • Tved, C: ”Jeg ved jo godt, at de ikke ved at jeg findes – Et kvalitativt interviewstudie om queerpersoner i fertilitetsbehandling”, 2018. Masteruppsats, Malmø Universitet