Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

En cis-person er et menneske, der identificerer sig med det køn, det blev tildelt ved fødslen. Kønsidentitet siger ikke noget om et menneskes seksualitet, som kan variere på hele seksualitetsspektret. 

Highlights

  • Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette. Assisteret reproduktion kan også være relevant, hvis parterne ikke ønsker at have en seksuel relation.
  • Følg sprog og begreber, som patienten bruger om sin ønskede familie.
  • Som ciskønnet ikke-heteroseksuel kvinde kan man stifte familie på flere måder. Som solo-mor, som en del af et samkønnet par eller sammen med 2-3 andre, hvoraf mindst en har sædproduktion.
  • Mange LGBT-familier har relationer som ikke, eller ikke alene, bygger på romantiske relationer parterne imellem.
  • Der findes 37+ officielt registrerede familieformer i Danmark – og de er alle sammen ”rigtige” (dst.dk).
  • Medmødre kan opleve sårbarhed og udsathed i deres familiedannelsesproces

Muligheder for familiedannelse 

  • I Danmark er det ikke muligt for lesbiske par at benytte den ene kvindes æg til oplægning i den anden kvindes livmoder. Dette er et stort ønske for mange par, og enkelte får dette foretaget i udlandet. 
  • En eventuel sæddonor er ikke en far men en sæddonor og bør omtales sådan. 
  • Hvis der ikke er en far inde i billedet, så undlad at kommentere på dette. 
  • En sæddonor kan donere til et lesbisk par og lade sine forælderrettigheder overgå til den af kvinderne, som ikke skal være gravid. I nogle tilfælde er donoren en aktiv far og del af familien, i andre ikke. Sådanne familier ses også, hvor donns partner ligeledes er aktiv far, hvorved der er fire forældre. 
  • Juridiske forælderrettigheder, og dermed også barselsrettigheder mv., kan i Danmark kun tilfalde 2 personer. Familier med +2 forældre bør sikre sig omhyggeligt juridisk og økonomisk ad anden vej. 
  • Lesbiske (med)mødre har ret til barsel på linje med alle andre forældre, men de inkluderes ikke i tilbud om kommunal mødregruppe og er ikke altid velkomne i disse grupper. Ligeledes har de ikke adgang til de private og kommunale tilbud, som findes til fædre. 

Med/mor 

Medmødre er den hyppigst benyttede juridiske betegnelse for den kvinde i et samkønnet par, som ikke er gravid. Ikke alle er imidlertid glade for denne betegnelse, og det kan være hensynsfuldt at spørge den ikke-gravide mor, hvad hun gerne vil kaldes. Forskning viser, at ikke-gravide mødre er særligt udsatte for at opleve usynliggørelse og fejlantagelser omkring deres rolle, position og følelser, både fra sundhedspersonale, og i sociale sammenhænge (Klittmark et al., 2018. Tved, 2019, Munk Lindeman, 2019). Dette kan påvirke familiedannelsen og tilknytningen negativt og bør forebygges ved, at du som fagperson bl.a. er omhyggelig med at inddrage begge forældre.  

Lesbiske par kan med fordel anbefales at opsøge socialt netværk og specialrådgivning, bl.a. netop med henblik på at understøtte den ikke-fødende mor og dennes velbefindende og tilknytning. 

Solo-mødre 

Lesbiske mødre bliver også solo-mødre, men uanset seksualitet er det vigtigt ikke at antage, at et solo-forælderskab er en nødløsning eller ulykkeligt for patienten. Mange solo-mødre har blot andre stærke relationer end de gængse, og dette bør aktivt inddrages og imødekommes af fagpersoner for derved at understøtte familiedannelsen bedst muligt. 

LGBT+ familier 

Forskning viser, at LGBT-familier ofte navigerer mellem usynliggørelse og en hyper-synlighed i mødet med sundhedsvæsenet (Tved, 2019, Munk Lindeman, 2019). Dette forstærkes særligt under fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel, dels på grund af hyppigheden i kontakt med sundhedsvæsenet, men også på grund af den særlige psykologiske sårbarhed, som mange oplever som nye forældre.  

Minoritetsstress kan påvirke familiedannelsen negativt og kan delvis forebygges ved en åben og inkluderende tilgang fra din side som behandlende læge. 

LGBT+ familier kan med fordel anbefales at opsøge socialt netværk og specialrådgivning, ikke mindst med henblik på at møde ligesindede familier og ad den vej opnå vigtig spejling, erfaringsudveksling og støtte. 

Referencer 

  • AIDS Fondet (2017): ”Min læge sagde, at lesbiske slet ikke kunne få sexsygdomme”- Undersøgelse om seksuel sundhed blandt lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder”, AIDS-Fondet v/ Karen Ewers Haahr 
  • Dansk Fertilitetsselskab: https://fertilitetsselskab.dk/ 
  • Egede, S., Fouchard, J., Frisch, M. & Graugaard, C.  “Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder”, 2019. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. 
  • Klittmark, S, RNM1, Garzon, M, RNM1, Andersson, E, RNM, PhD1 and Wells, B M, PhD2 (2018): “LGBT competence wanted”, Department of Women’s and Children’s Health, and Department of Public Health Sciences, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.  Scandinavic journal of caring sciences, 2018 
  • Lindemann Munk, M L: ”Det kan godt være mit DNA ikke er der … men jeg er der. En kvalitativ undersøgelse af hvordan ikke-normative forældre konstrueres som subjekter i mødet med det danske sundhedsvæsen”, 2019. Masteruppsats, Lund Universitet 
  • Tved, C: ”Jeg ved jo godt, at de ikke ved at jeg findes – Et kvalitativt interviewstudie om queerpersoner i fertilitetsbehandling”, 2018. Masteruppsats, Malmø Universitet