Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Interkønsvariationer er en paraplybetegnelse for medfødte variationer i kønskarakteristika. Variationerne har ingen sammenhæng med patientens kønsidentitet eller seksualitet, som varierer på linje med gennemsnitsbefolkningens. 

Når personer med interkøn ønsker at stifte familie, og patienten ikke er tilknyttet specialafdeling, som i givet fald bør være ansvarlig for den reproduktive rådgivning, så kan følgende være vejledende for din tilgang som læge: 

  • Spørg til ønsket pronomen. Husk at dette ikke nødvendigvis stemmer overens med patientens cpr nr. 
  • Spørg til patientens reproduktive organer og formåen, og til hvad patienten har brug for fra dig. 
  • Forhold dig sagligt og konkret til de oplysninger, du får og bed ikke om historik eller oplysninger, som ikke synes relevante for fertilitetsrådgivning og/eller henvisning til fertilitetsbehandling. 
  • Husk at der ofte er tale om naturlige og ofte forekommende variationer, samt at tilstanden ikke siger noget om patientens kønsidentitet, seksualitet eller familieform. 
  • Som andre LGBT-personer kan patienten med fordel opfordres til at opsøge relevant støtte og netværk med fokus på familiedannelse. 

Hvad er interkøn? 

Termen interkøn/Intersex – også kendt som DSD (Disorders of Sex Development) – er en samlende term for en lang række ”medfødte atypiske eller uklare variationer i kønskarakteristika”. Termen dækker over alle variationer i eksterne og interne kønskarakteristika, som ikke fuldstændigt og/eller entydigt kan betegnes som typisk for det, vi i traditionel medicinsk forstand forstår som hhv. hankøn og hunkøn. 

Variationer i kønskarakteristika er jævnligt forekommende hos både mennesker og dyr og er ikke i sig selv et udtryk for sygdom, faktisk har de fleste mennesker diagnosticeret med en intersex tilstand ikke en atypisk anatomi. Derimod bryder variationerne med stærke sociale, kulturelle og medicinske normer for, hvordan kroppe og kønstræk skal se ud, og dette har præget den medicinske og kulturelle tilgang til personer med interkønstilstande. 

Danmark har en relativt aggressiv tilgang til visse intersex-tilstande, og som udgangspunkt lægges der ofte op til hurtigt operativ korrigering på spædbørn. Dette flugter ikke med anbefalingerne fra bl.a. WHO og WPATH, som anbefaler en mere tilbageholdende tilgang, hvor man afventer udviklingen af barnets kønsidentitet og evne til selvstændige medicinske beslutninger (WHO, 2015). Interkøns–tilstande har intet at gøre med seksualitet og/eller kønsidentitet og bør ikke forveksles hermed. 

Visse interkøns–tilstande ledsages af andre diagnoser og medicinske komplikationer, men tilstanden er ikke i sig selv patologisk og bør ikke tilgås som sådan. I de fleste tilfælde, hvor tilstanden er tidligt konstateret og kendt, vil patienten være tilknyttet specialafdeling i regionen. Mange intersex tilstande opdages imidlertid først sent, f.eks ved udebleven menstruation eller infertilitet, og visse opdages aldrig. 

Se mere på intersexdanmark.com