Senest opdateret:
15.01.2121

Fertilitet og familiedannelse for LGBT+ gruppen – et overblik

Highlights

Patienter som ikke kan opnå spontan graviditet og ønsker fertilitetsbehandling skal henvises til dette. Samtidig med henvisningen skal patienten have foretaget blodprøver, STI-tests samt gynækologisk undersøgelse og smear-test. Patienten skal desuden have foretaget gennemskylningstest hos gynækologisk speciallæge eller røntgenklinik.
Undlad antagelser om køn, seksualitet eller familieformer og spørg i stedet patienten, hvad denne ønsker sig ift. familiestruktur, og hvad du kan hjælpe med som læge
Familieformer og forældreskaber, som ikke er juridisk anerkendt, er ikke ulovlige, men betyder blot, at en eller flere af forældrene ikke har juridiske forældrerettigheder
Den kønsbekræftende hormonterapi, som mange transpersoner modtager, udelukker som udgangspunkt ikke fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel
Undlad at antage, at seksualitet og/eller kønsidentitet udelukker spontant undfangede graviditeter
Transpersoner har, uanset cpr-nr., ret til fertilitetsbehandling i det offentlige eller private sundhedssystem
Grundet områdets juridiske og politiske omskiftelighed, samt det faktum, at LGBT-familier oplever øget minoritetsstress i familiedannelsesprocesser, så kan familierne med fordel opfordres til at opsøge juridisk og social støtte i interesseorganisationer og netværk
LGBT+ forældre kan, grundet præ eksisterende minoritetsstress, antage at være i øget risiko for at udvikle efterfødselsreaktioner. Dette gælder i særlig grad medforældre, som altid bør inddrages i relevante screeninger og samtaler

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Se også artikler om fertilitet og familiedannelse specifikt for de forskellige LGBT+ identiteter:

Rettigheder og muligheder

De sidste 30 år har pres fra aktivister og organisationer ført til stadig flere politiske ændringer for LGBTQ personers muligheder for at danne familie. Området er under fortsat debat og udvikling, og stadig flere familieformer presser på for juridisk anerkendelse. LGBT+ familieformer, hvor en eller flere forældre ikke har juridiske rettigheder, gør alle parter psykosocialt og økonomisk sårbare, men er ikke ulovlige. Retten til indsigt i barnets helbredsoplysninger og beslutninger om barnets behandling tilkommer alene de juridiske forældre, men der bør i lægepraksis tilstræbes smidighed i at møde familien som den helhed, den er.

Juridisk kønsskifte uden forudgående neutralisering har været muligt siden 2014, og kønstransition kan i dag gennemføres med de medfødte reproduktive evner i behold. I praksis betyder det f.eks., at et lille antal af transmænd årligt påbegynder fertilitetsbehandling eller bliver spontant gravide. Hormonterapi udelukker som udgangspunkt ikke genetablering af spontan blødningscyklus, ligesom det som udgangspunkt ikke nedsætter sædkvaliteten markant.

Transpersoner har, uanset cpr–nr. status, tet til fertilitetsbehandling i det offentlige eller private sundhedssystem. Se mere om transpersoner og fertilitet i artiklerne om henholdsvis transmænd og transkvinder.

Udsathed og sårbarhed

LGBT+ personer har samlet set en øget udsathed og psykosocial sårbarhed på en række områder. Samtidig ved man, at LGBT+ personer har mange negative erfaringer med sundhedssystemet. Fordi denne udsathed øges i den identitetsomvæltning og livskrise, som familiedannelse naturligt indebærer, og fordi lovgivningen er omskiftelig på området, så kan det samlet set anbefales at opfordre patienten til at opsøge hjælp og støtte fra relevante interesseorganisationer, netværk og lignende.

Dette betyder naturligvis ikke, at alle LGBT+ familier er udsatte familier, tværtimod. Det kan dog være af central betydning, at man som fagperson har blik for, at de cis-heteronormer, som dominerer fertilitetsbehandlings-, graviditets-, fødsels- og barselsområdet, konkret kan bidrage negativt til LGBT+ familiers trivsel.

Hjemmeinsemination

Grundet EU-lovgivning om sporbarhed af genetiske sygdomme er det ikke længere tilladt at hjemmeinseminere i Danmark. Patienter, som ønsker hjemmeinsemination bør oplyses om, at juridisk forældreskab i så fald kun tildeles den gravide. Hjemmeinsemination kan fortsat foretages under en sundhedspersons attesterede ansvar og tilstedeværelse, men da kun hvis der er tale om donorsæd fra sædbank, som er opbevaret på klinik frem til selve inseminationen. Donorsæd må ikke længere fremsendes til private adresser. Uafhængigt af denne lovgivning er det derudover ikke lovligt for fx. lesbiske par at hjemmeinseminere med sæd fra en socialt kendt donor, fx. en bekendt eller et familiemedlem. I givet fald tilfalder forældreskabet donor og den ikke-gravide partner efterlades uden juridiske forældrerettigheder.

Referencer