Highlights

  • Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette.
  • Patienter, som er tilknyttet Center for Kønsidentitet, bør her have modtaget råd og vejledning ifht. fertilitet og reproduktion.
  • Følg det sprog og de ord, patienten benytter om egen krop.

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Transkvinder/transfeminine personer er mennesker, som er tildelt kønnet dreng ved fødslen, men som identificerer sig som kvinder. Kønsidentitet har intet at gøre med seksuel orientering, der varierer på linje med gennemsnitsbefolkningens. Transkvinder kan (endnu) ikke selv bære graviditeter, men kan stifte familie ved at benytte egne sædceller eller donorsæd til at gøre en partner gravid eller via surrogacy. 

Transpersoner har forskellig transitions- og behandlingshistorik. Ikke alle har fået foretaget kirurgi, og/eller modtaget hormonterapi, nogle overvejer det måske fortsat, og nogle ønsker ingen kønsbekræftende behandling overhovedet. Mange transpersoner har bevaret deres reproduktive evner, men behandlingshistorikken kan selvsagt spille en rolle ift. familiedannelse. 

Patientvejledning og -samtale 

Har du en transkvinde i konsultationen som overvejer familiedannelse, så kan du med fordel indtænke følgende: 

  • Undlad antagelser om seksualitet, kropsfunktioner eller familieform og spørg åbent patienten, hvad denne ønsker sig samt hvad du kan være behjælpelig med. 
  • Følg det sprog og de ord, patienten benytter. Dette gælder ikke mindst, når der tales om krop og kropsfunktioner, som kan være et sårbart område. 
  • Patienter, som er tilknyttet Center for Kønsidentitet, bør her have modtaget råd og vejledning ifht. fertilitet og reproduktion. Ønsker patienten af forskellige årsager ikke at benytte sig af dette, så spørg ind til følgende: Har patienten en partner, som kan og vil være gravid? Ønsker patienten at benytte egne sædceller – og i givet fald – hvad er patientens behandlingshistorik ifht. kirurgi og hormonterapi? Har patienten fået undersøgt sin sædkvalitet? Hvorledes forholder det sig med funktionsniveau ifht. udløsning? 
  • Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette. 
  • Ifald patienten kan og vil benytte egne sædceller, bør patienten STI-testes. 
  • Grundet de beskrevne juridiske barrierer, som må forventes at kunne medføre betydeligt psyko–social stress for patienten og dennes partner/e, så kan familien med fordel opfordres til at opsøge juridisk og social støtte i interesseorganisationer og netværk. 
  • Grundet præ-eksisterende psykosocial sårbarhed kan transkønnede forældre antages at være i øget risiko for at udvikle efterfødselsreaktioner. Dette gælder i særlig grad medforældre, som altid bør inddrages i relevante screeninger og samtaler herom. 

Som fagperson for en transfeminin person kan det desuden være gavnligt for dig at vide: 

  • At det siden 2014 har været muligt at gennemgå juridisk kønsskifte uden forudgående kastration/sterilisation. Mange transkønnede har derfor deres reproduktive organer og evner fuldt eller delvist i behold. 
  • At ældre transkvinder ofte har børn. 
  • Yngre transfeminine, som har været i tidlig (forstået som præ-pubertær eller under pubertetsperioden) kønsbekræftende behandling muligvis har fået tilbudt nedfrysning af sæd som en del af behandlingen. 
  • Yngre transfeminine, som har været i  tidlig kønsbekræftende behandling, kan have- men har ikke nødvendigvis, nedsat sædkvalitet i et omfang, der kan kræve assisteret reproduktion. 
  • Transkvinder i hormonterapi modtager typisk en kombinationsbehandling af østradiol og antiandrogen , og dette betyder bl.a., at mange transkvinder kan have vanskeligheder med at få udløsning og/eller ikke producerer sædvæske og kun får såkaldt ”tør” udløsning. Ønsker patienten at benytte egne sædceller til familiedannelse skal behandlingen derfor justeres via Center for Kønsidentitet. 
  • Ønsker patienten ikke at benytte egne sædceller, eller er dette af medicinske årsager ikke muligt, så kan der benyttes donorsæd.  
  • Transkvinder kan fortsat ikke opnå et juridisk forældreskab i overensstemmelse med deres køn. Det vil i praksis sige, at transkvinder alene kan anerkendes som mænd og fædre for deres børn, også selvom deres cpr-nr. status er kvinde, at de på alle juridiske dokumenter og i alle systemer er registret som kvinde, og de reelt er barnets mor. Det er fortsat ikke prøvet ved en dansk domstol, om en transkvinde kan registreres som mor for et barn, som hendes partner har båret. Transmænd har haft denne mulighed siden 2018. 
  • Surrogatmoderskab/Surrogacy er, hvor en person med livmoder bærer og føder et barn og derefter afgiver det til en anden familie. Kommercielt surrogacy, hvor der er penge mellem parter, som er bosat i Danmark, er ikke tilladt. Surrogacy, hvor modtager-parret er bosat i Danmark, og den gravide bosiddende i et andet land, foregår typisk gennem internationale bureauer og er økonomisk og juridisk meget komplekst. Er der ikke penge imellem parterne og er alle involverede bosat i Danmark, så er surrogacy ikke ulovligt og kan gennemføres med alles samtykke, om end en sådan aftale ikke er juridisk bindende (Dansk fertilitetsselskab, 2017. Retsinformation.dk). 

Referencer 

  • AIDS Fondet (2017): ”Min læge sagde, at lesbiske slet ikke kunne få sexsygdomme”- Undersøgelse om seksuel sundhed blandt lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder”, AIDS-Fondet v/ Karen Ewers Haahr 
  • Amnesty International (2016): ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark – en opfølgning på Amnestys rapport fra 2014”. Amnesty International; 2016 
  • Amnesty International:” First do no harm. Sådan sikres rettighederne for børn med variationer i kønskarakteristika i Danmark og Tyskland”, 2017 
  • Dam, E L (2018): ”Når mænd føder børn En menneskeretlig analyse af de danske regler om registrering af retligt forældreskab for personer, som har skiftet juridisk køn”. Tidsskriftet Retskraft. Volume 2, No. 1, 2018 
  • Dansk Fertilitetsselskab: https://fertilitetsselskab.dk/ 
  • Egede, S., Fouchard, J., Frisch, M. & Graugaard, C.  “Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder”, 2019. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet. 
  • Garcia-Acosta et al.: “Trans* Pregnancy and Lactation: A Literature Review from a Nursing Perspective”, 2019. Int. journal of Environmental research and Public Health 2020, 17:44.  
  • Klittmark, S, RNM1, Garzon, M, RNM1, Andersson, E, RNM, PhD1 and Wells, B M, PhD2 (2018): “LGBT competence wanted”, Department of Women’s and Children’s Health, and Department of Public Health Sciences, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.  Scandinavic journal of caring sciences, 2018 
  • LGBT Danmark (2018): LGBT historie i Danmark, tilgængeligt: http://lgbt.dk/om-os/historie/ 
  • Lindemann Munk, M L: ”Det kan godt være mit DNA ikke er der … men jeg er der. En kvalitativ undersøgelse af hvordan ikke-normative forældre konstrueres som subjekter i mødet med det danske sundhedsvæsen”, 2019. Masteruppsats, Lund Universitet 
  • Tolstrup, A., Holmgaard, R., Thomsen Vestergaard, M., Hilden, M. Zetner, D og Rosenberg, J. : ”Kønsmodificerende kirurgi i Danmark”. Ugeskr Læger 2020;182:V05190270 
  • Tved, C: ”Jeg ved jo godt, at de ikke ved at jeg findes – Et kvalitativt interviewstudie om queerpersoner i fertilitetsbehandling”, 2018. Masteruppsats, Malmø Universitet