Minoritetsstress er en stressbelastning, der opstår som følge af at leve i et samfund, der ikke anerkender og forstår diversitet. Dårligt mentalt helbred og usund livsstil er mere udbredt blandt danske LGBT+ personer, og det kan minoritetsstress være forklarende årsag til.

Highlights

  • Minoritetsstress skyldes erfaringer med eller negative forventning om at blive mødt med fordomme og diskrimination eller uforståenhed på baggrund af for eksempel ens kønsidentitet, etnicitet eller seksuelle orientering.
  • Minoritetsstress kan være en forklarende årsag til, at LGBT+ personer har dårligere trivsel end den øvrige befolkning.
  • Minoritetsstress er en kronisk tilstand.
  • Minoritetsstress er unik for LGBT+ personer og andre minoriteter.
  • Minoritetsstress skyldes sociale strukturer og ikke en belastningstilstand hos den enkelte.

Minoritetsstress kan både bunde i direkte oplevelser af diskrimination, hadforbrydelser og chikane såvel som oplevelser af at være anderledes, mistænkeliggjort eller at skulle forsvare sin ”anderledeshed” i mødet med omverdenen. Denne forestilling om at blive mødt med fordomme, blive afvist eller diskrimeret imod, hvis man for eksempel åbner op om sin identitet eller seksuelle orientering, er en kronisk stressfaktor for LGBT+ personer. 

Dertil kan minoritetsstress være medvirkende årsag til, at mange LGBT+ personer er tilbageholdende omkring deres identitet i for eksempel mødet med sundhedsvæsenet, som igen kan medføre andre sundhedsproblemer hos LGBT+ personer.  

Minoritetsstress kan deles op i ydre og indre faktorer.  

  • Ydre stressfaktorer: Diskrimination, mobning, vold eller trusler om vold, afvisning på jobmarkedet, oplevelser med diskrimination i sundhedsvæsenet, brud med eller afvisning fra familie og venner.   
  • Indre stressfaktorer: Frygt for afvisning, rumination af tidligere oplevelser med diskrimination og afvisning, skam og skyldføldelse. En væsentlig indre faktor er desuden internaliseret homofobi eller transfobi. Det vil sige, at omverdens negative syn på eksempelvis homoseksualitet eller transkønnethed indlejres og resulterer i selvhad og udtalt skamfølelse.   

Konsekvenser af minoritetsstress 

  • LGBT+ personen kan holde sin seksuelle orientering eller kønsidentitet skjult for omverdenen – herunder sundhedssystemet og egen læge.  
  • Kender du som læge ikke til din patients seksuelle praksis, kan du overse alvorlige smitterisici og komme til at yde misvisende rådgivning og give forkerte henvisninger i mental sundhedsregi.  
  • Usund livsstil hos patienten (LGBT+ personer ryger og drikker i gennemsnit mere end resten af befolkningen) 
  • Fysiske symptomer (søvnproblemer, mavesår, forhøjet blodtryk e.g.) 
  • Psykiske udfordringer (angst, depression e.g.). 

Hvad kan du som sundhedspersonale gøre? 

  • Bryd “tovejstabuet” og signalér, at patienten trygt kan tale frit om seksuel orientering eller kønsidentitet uden at blive mødt med fordomme og skepsis, men derimod med forståelse og tavshedspligt. 
  • Overvej minoritetsstress som medvirkende årsagsforklaring på patientens sundhedsproblematik – hvad end den er somatisk eller trivselsmæssig.  
  • Suppler eventuelt behandlingen med hjælp uden for sundhedssystemet (Det kunne f.eks. være henvisning til rådgivning, netværker og fællesskaber for LGBT+ personer. 
  • Henstil patienten til at opsøge professionel psykologhjælp. Undersøg i den sammenhæng om parametre for henvisning for angst/depression opfyldes.  

Læs også: Tips til en LGBT+ venlig praksis.