Seksuel praksis kan være et tabubelagt emne for både patient og læge trods dens sundhedsmæssige vigtighed. Så hvordan sørger du bedst for, at dialogen om seksualliv forbliver åben og tillidsfuld?  

Highlights

  • Bryd det gensidige tabu ved at signalere åbenhed og fordomsfrihed. LGBT+ personers seksuelle praksis kræver ingen nødvendig specialviden.
  • Brug neutralt sprogbrug (f.eks. ”partner” frem for ”kone” eller ”mand”) og aftal, hvilke ord I foretrækker at bruge om kønsorganer eller seksuel praksis.
  • Respekter patientens grænser og gå forsigtigt til værks, hvis du oplever modvillighed.

 Seksuel orientering og seksuel praksis kan være afgørende information i mange sundhedsaspekter. Alligevel er det et område, som hyppigt forbigås i mødet med patienten.  

Mangel på åbenhed mellem patient og læge kan være blandt årsagerne til LGBT+ personers negative repræsentation i flere sundhedsstatistikker, da eksempelvis særlige risici og socialt stigma forbundet med LGBT+ identiteter ikke medtages i den lægefaglige vurdering. 

Undersøgelser viser...

  • En undersøgelse af patienter med seksuelle dysfunktioner viste, at næsten halvdelen af de nordeuropæiske mænd og knap 40 % af nordeuropæiske kvinder ønskede, at deres læge ville tage initiativ til at tale om seksuelle problemer, mens færre end hver tiende faktisk var blevet spurgt ind til sin seksualitet af egen læge de seneste tre år.
  • En rapport fra Sundhedsstyrelsen kunne desuden afsløre, at mange LGBT+ patienter betragtede deres seksuelle orientering som et vigtigt element af deres person, lægen burde kende til.

Bryd tovejstabuet 

Lægen har ansvaret for at bryde det gensidige tabu. Det er der flere måder, du kan gøre på.
 

LGBT+ personers seksualliv kræver ingen nødvendig specialviden og er heller ikke mere tidskrævende ved en konsultation end andres. Er emnet relateret til seksuel praksis, så brug først samme “hverdagssexologi”, som du ville anvende med alle andre patienter. 

Vær dog opmærksom på, at den tilbageholdne LGBT+ patient ofte vil være nervøs for at blive dømt, forskelsbehandlet eller misforstået. Ved at signalere åbenhed og fordomsfrihed, vil patienten have nemmere ved at være åben om sin seksuelle praksis.  

Sidder du overfor en transperson, vær da opmærksom på, at personen kan forbinde samtaler om seksualitet og kønsorganer med særligt stort ubehag.  

Læs også: Råd til at tale om kønsidentitet 

Brug neutralt sprog 

Én måde, at udvise åbenhed er gennem sprogbrug. Brug eksempelvis kønsneutrale ord som “partner” i stedet for “mand” og “kone”, hvis du ikke i forvejen kender patientens familieforhold.  Vær også særligt opmærksom på, hvilke personlige stedord (hun, han, dem mv.), du anvender om patienten. Er du i tvivl, så spørg patienten direkte, hvilket personligt stedord, vedkommende foretrækker. 

Der findes intet fællessprog for kønsorganer eller seksuelle aktiviteter. Spørg derfor ind til, hvilke betegnelser og ord, patienten foretrækker, når I taler om seksuel orientering og seksuel praksis. Transparens kan forebygge megen miskommunikation, derfor kan en sådan eksplicit snak være en god idé.  

Spørg til seksuel praksis 

Opfattelser af, hvad betegnelser som homoseksualitet, panseksualitet eller biseksualitet indebærer kan variere fra person til person.  

En homoseksuel mand vil eksempelvis godt kunne have sex med en transkønnet mand – det vil sige en mand, der blev tildelt kønnet kvinde ved fødslen – uden at betragte sig selv som noget andet end homoseksuel.  

Drejer konsultationen sig om smitterisici af seksuelt overførte infektioner, kan denne information eksempelvis være værdifuld viden.  Det gælder også i forhold til patientens brug af penetrerende sexlegetøj, som særligt kan være i relevant hos lesbiske kvinder og transmænd.  

Er anatomi central i den givne sundhedsproblematik, så spørg derfor ind til, hvem patienten har sex med og hvordan fremfor at læne dig op ad egne antagelser. I denne sammenhæng er det fortsat vigtigt, at du accepterer patientens præferencer i forhold til personlige stedord (han, hun, dem mv.) og sprogbrug.  

Læs også: Normkritisk sexologi  

Respekter patientens grænser 

Afgørende for en åben og god dialog med patienten er, at patientens føler sig respekteret og ikke føler sig tvunget til at udlevere information, der kompromitterer patientens grænser eller følelse af tryghed.  

Fornemmer du derfor på den nonverbale eller verbale kommunikation, at patienten trækker sig i samtalen eller føler ubehag, så stop samtalen eller gå mere forsigtigt til værks.