Tag pauser, tal proceduren igennem, aftal sprogbrug. Her er en række råd, du kan bruge til at gøre din oplevelse med lægeundersøgelser tryggere og bedre. 

Highlights

  • Aftal sprogbrug, spørg gerne, hvilke ord patienten foretrækker, at du bruger om deres krop, kropsdele eller identitet.
  • Præsenter patienten for hele proceduren i detaljer, så patienten er velinformeret og indforstået med handlingsplanen, før undersøgelsen går i gang.
  • Indhent samtykke løbende ved at fortælle, hvad næste skridt i proceduren er, og bed patienten bekræfte med samtykke.
  • Hvis patienten giver udtryk for usikkerhed eller nervøsitet ift. fuld eller delvis afklædning, giv patienten lov til klæde af alene eller med ryggen til, og vend dig først om, når patienten giver samtykke til det.
  • Vent med at forklare kommende henvisninger eller (be)handlingsforløb for patienten, før efter patienten har klædt sig på igen.

LGBT+ personer og ikke mindst transpersoner kan finde det særligt grænseoverskridende at deltage i en objektiv undersøgelse af kroppen. 

Følgende er råd, du kan vælge at bruge, når du skal undersøge din LGBT+ patients krop, så tilliden bliver størst mulig og proceduren bliver så behagelig som muligt for patienten. 

Det gode møde 

Helt indledningsvist og inden I begynder undersøgelsen, bør du og patienten sammen tale om konsultationens dagsorden. Hvad er patientens indgangsvinkel og forventninger, og hvad vurderer du, at du kan hjælpe med og nå inden for tidsrammen. 

Patientens fire F’er?

  • Funktionsnedsættelse: Hvad er patientens symptomer? Hvad mærker patienten i kroppen? 
  • Forestillinger: Hvad tænker patienten om det, de oplever? Hvad tror patienten årsagen kan være? 
  • Frygt: Er der noget, patienten er nervøs eller bange for?
  • Forventning: Hvad håber patienten, at konsultationen kan bringe med sig? Hvad ønsker patienten, at du kan hjælpe med

Aftal sprogbrug 

Inden I påbegynder undersøgelsen, bør I aftale, hvilke ord I bruger om forskellige kropsdele. Foretrækker patienten ‘reproduktive organer’ eller ‘underliv’ fremfor ‘kønsorganer’; foretrækker de medicinske termer frem for dagligdagstermer eller noget helt andet?  

Transparens og metasamtaler som disse skaber det bedste fundament for tillid mellem jer.  

Spørg om der er noget, du skal vide 

Ved at stille spørgsmål som ”Er der noget særligt, jeg skal vide, inden vi går i gang” eller ”Har du nogle dårlige oplevelser, jeg skal være opmærksom på, når vi laver undersøgelsen?” skaber du tryghed for patienten. Du giver også mulighed for, at de kan fortælle om tidligere dårlige oplevelser eller overgreb, som er vigtige at tage højde for undervejs. Vær opmærksom på, at nogen patienter – særligt transpersoner – kan opleve stor internaliseret skam og kønsligt ubehag, som kan blive intensiveret under undersøgelser. 

Giver patienten udtryk for alligevel ikke at have lyst eller overskud til at foretage undersøgelsen, så skal dette accepteres uden belæring, da dette kan bidrage til øget skam og minoritetsstres i patienten. 

Tal proceduren igennem 

Hvad end patienten skal have tjekket en knude i pung eller bryst eller skal gennemgå gynækologisk undersøgelse, kan den transkønnede patient føle det særligt blottende og ubehageligt. Derfor bør du som læge:  

  • Tale proceduren detaljeret igennem så patienten er velinformeret. 
  • Om muligt give patienten mulighed for selv at mærke først, hvis de spørger til det.  
  • Forklare hvad der foregår undervejs, så patienten er med på, hvad der foregår. Mange patienter undrer sig f.eks. over hvorfor man undersøger begge sider, selvom de kun har et problem på den ene.  
  • Tilbyde patienten et spejl, så de selv kan følge med, hvis de ønsker det.
  • Videregive vigtige informationer efter proceduren er afsluttet.
  • Tillade patienten at beholde sit tøj delvist på (trække underbukserne til side fremfor at tage dem af f.eks.)
  • Tilbyde patienten selv at holde sit bryst, sin penis eller andet ved undersøgelse af området omkring.  

Indhent samtykke løbende 

Samtykke skal fås løbende, da der kan opstå pludseligt stort ubehag hos patienten. Mange undersøgelser kan opleves som overgreb hos en patient, hvis ikke man er opmærksom på deres grænser. Derfor bør du: 

  • Informere patienten om at undersøgelsen er for deres skyld, og at de altid har ret til at sige stop, hvis det bliver for ubehageligt. 
  • Fortælle, hvad næste skridt af undersøgelsen er, før du gør det og bede dem bekræfte, at de er klar. På den måde kan patienten nå at sige fra, uden du utilsigtet overskrider patientens grænser. 
  • Tillade patienten at få pause eller afbryde proceduren. Afbryder patienten proceduren, og I bliver nødsaget til at aftale en ny tid, kan du foreslå patienten at tage en bisidder med næste gang. 
  • Være opmærksom på patientens kropssprog. Mange kan ikke sige fra i situationen. Du kan blive nødt til at tage beslutningen for dem, så de ikke fortryder senere. Det er i orden at sige ting som ”Jeg kan se, det her er mere ubehageligt for dig, end det skal være. Nu holder vi lige en pause og ser om det bliver bedre, ellers må vi se på andre løsninger eller prøve en anden dag. Hvis jeg bliver ved, når du har det sådan, ville jeg føle, at jeg begik et overgreb imod dig. Sådan skal det ikke være at blive undersøgt.”