Fertilitet og familiedannelse for transmænd og transmaskuline

Skrevet af: Camilla Tved, jordemoder og sexolog

Transmænd er mennesker, som er tildelt kønnet pige ved fødslen, men som identificerer sig som mænd. Kønsidentitet har intet at gøre med seksuel orientering, der varierer på linje med gennemsnitsbefolkningens. Transmænd kan, hvis de har deres reproduktive organer i behold, undfange, bære og føde børn, hvis de ønsker det. 

Transpersoner har forskellig transitions- og behandlingshistorik. Ikke alle har fået foretaget kirurgi, og/eller modtaget hormonterapi, nogle overvejer det, og nogle ønsker ingen kønsbekræftende behandling. Mange transmænd har bevaret deres reproduktive evner. 

Patientvejledning og -samtale 

Har du en transmaskulin patient i konsultationen, som overvejer familiedannelse, så kan du med fordel indtænke følgende:  

• Undlad antagelser om seksualitet, kropsfunktioner eller familieform og spørg åbent patienten, hvad denne ønsker sig, samt hvad du kan være behjælpelig med. 
• Følg sprog, ord og pronominer, patienten benytter. Dette gælder ikke mindst, når der tales om krop og kropsfunktioner, som kan være et sårbart område. 
• Patienter, som er tilknyttet Center for Kønsidentitet, bør her have modtaget råd og vejledning ift. fertilitet og reproduktion. Ønsker patienten af forskellige årsager ikke at benytte sig af dette, så spørg ind til følgende: Ønsker patienten selv at være gravid, eller er det partner/e der skal bære? Skal sædceller komme fra en eventuel partner, en social kendt donor eller fra en sædbank? 
• Patienter/par, som ikke kan forventes at opnå spontan graviditet og har behov for assisteret reproduktion, skal henvises til dette. Er dette tilfældet, skal patienten som vanligt tilbydes STI-tests, evt. smear test, blodprøver samt henvises til gennemskylningstest hos gynækologisk speciallæge eller røngtenklinik. 
• Patienten bør ved graviditet oplyses om, at der kan opsøges transkompetent vejledning i amning/madning af det kommende barn. 
• Patienten bør ved fertilitetsbehandling/graviditet oplyses om muligheden for at opsøge transkompetent vejledning i bl.a. følgende: Brug af binder (indstramning af brystkirtelvæv mhp. at opnå en maskuliniseret brystkasse) under graviditet og barsel, kropsforandringer, håndtering af kønsdysfori og stress i familiedannelsesprocessen, genoptagelse af hormonterapi post partum mv.  
• Grundet de beskrevne juridiske og psykosociale barrierer, som må forventes at kunne medføre betydeligt psykosocial stress for patienten og dennes partner/e, så kan familien med fordel opfordres til at opsøge juridisk og social støtte i interesseorganisationer og netværk. 
• Grundet præ eksisterende psykosocial sårbarhed og de nedenfor beskrevne faktorer kan transkønnede forældre antages at være i øget risiko for at udvikle graviditets- og efterfødselsreaktioner. Dette gælder også medforældre, som altid bør inddrages i relevante screeninger og samtaler.  

Som fagperson for en transmaskulin patient kan det desuden være gavnligt for dig at vide: 

Reproduktionsevne 

• Det har siden 2014 været muligt at gennemgå juridisk kønsskifte uden forudgående kastration/sterilisation. Mange transkønnede har derfor deres reproduktive organer og evner fuldt eller delvist i behold, men det varierer, hvorvidt de ønsker at benytte sig af dem. 

Hormonterapi og fertilitet 

• Transmænd som har været i tidlig (forstået som præ-pubertær eller under pubertetsperioden) kønsbekræftende behandling, tilbydes ikke nedfrysning af æg inden behandlingen. Enkelte har dog selv finansieret nedfrysning. 
• Transmænd, som modtager hormonterapi i form af testosteron har som følge heraf nedsat fertilitet, men bør ikke anses som infertile. De kan således opnå spontan graviditet og disse graviditeter kan, som hos cis-kvinder, være ønskede såvel som uønskede. Præventionsvejledning og abort-rådgivning er således også relevant for denne patientgruppe. 
• Transmænd, som har været i hormonterapi. med østrogenblokkere og/eller testosteron, og som en konsekvens heraf ikke længere har blødningscyklus, kan ved ophør af hormonterapien ofte genetablere cyklus. Herved øges fertilitetsevne og graviditetschancer. 
• Der er på nuværende ikke belæg for, at testosteronbehandling i sig skulle være en kontraindikator for fertilitetsbehandling eller spontan graviditet. Ej heller er de kropsforandringer som testosteron medfører, herunder fremvækst af trans-penis (Det som hos patienten tidligere er forstået som klitoralt væv), kontraindicerende for hverken graviditet eller (vaginal) fødsel. 
• Yngre transmænd, som har været i tidlig og/eller langvarig kønsbekræftende hormonterapi, kan have – men har ikke nødvendigvis, nedsat fertilitet i et omfang, der kan kræve assisteret reproduktion. 

Top-kirurgi og graviditet 

• Top-kirurgi hvor brystkirtelvævet fjernes, er en ofte foretrukket operation for mange transmaskuline personer. Top-kirurgi er ikke  en kontraindikation for graviditet i sig selv, men dansk praksis på Centre for Kønsidentitet er, at afvente med topkirurgi, hvis der planlægges/ønskes graviditet. Forskning på området er ekstremt begrænset, men det må forventes, at cikatricen strækker sig under en graviditet. Dette er i hovedreglen ikke smertefuldt i sig selv. Strækket, og dermed den æstetiske påvirkning af cikatricen er uhyre individuelt i omfang. Hos nogle vil dette justere sig tilbage til præ-graviditets tilstand, hos andre vil der være synlige forandringer af varierende grad (Garcia-Acosta et. Al., 2019, MacDonald et al., 2016) 
• Top-kirurgi udelukker, uanset operationsform, at patienten kan amme et barn. Nogle transmaskuline producerer dog synlige (små) mængder af colostrum/råmælk, som barnet med fordel kan få, og barnet må gerne såkaldt tør-amme hvis faderen ønsker det 
• Transmaskuline gravide/fødende, som ikke har modtaget top-kirurgi, kan uden problemer amme et barn, hvis de selv ønsker det. Hormonterapi forud for graviditet og fødsel er ikke en kontraindikation for amning, og (den begrænsede) forskning på området tyder ikke på, at dette påvirker mælkemængden negativt. Patienten bør vejledes i at afslutte amning før testosteronbehandlingen eventuelt genoptages. Risikoen for transfer er begrænset, men mælkens sammensætning og mængde kan ændres. Patienter, som ønsker at bære binder, bør vejledes i, at dette kan resultere i nedsat mælkeproduktion samt øge risikoen for brystbetændelse og tilstoppede mælkegange. 

Juridiske forhold for forældreskab 

• Transmænd, som selv ønsker at bære og føde et barn, kan fortsat ikke opnå et juridisk forældreskab i overensstemmelse med deres køn. Det vil i praksis sige, at transmænd alene kan anerkendes som kvinder og mødre for børn, de selv bærer, også selvom deres cpr-nr. status er mand, at de på alle juridiske dokumenter og i alle systemer er registret som mænd, og de reelt er barnets far. 
• Transmænd, som ikke ønsker at bære og føde et barn, men som i stedet har en partner der vil, har siden 2018 kunnet blive registreret og anerkendt som fædre til deres børn – på linje med deres juridiske køn. Det er fortsat ikke prøvet ved en dansk domstol, om en transkvinde kan registreres som mor for et barn, som hendes partner har båret.