LGBT+ personer kan opleve det vanskeligt at være åben og ærlig om seksuel orientering og kønsidentitet hos egen læge. Det kan resultere i, at de bliver væk. Her er en række råd til, hvordan du kan afhjælpe tendensen.
I det fleste tilfælde vil en LGBT+ person henvende sig til lægen med de samme sundhedsproblematikker, som alle andre mennesker. I visse tilfælde er det dog hensigtsmæssigt, at du er bevidst omkring patientens seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Desværre oplever mange LGBT+ patienter i mødet med egen læge det såkaldte “tovejstabu”, hvor både patient og læge er tilbageholdne og blufærdige i forhold til at tale om seksuel orientering og kønsidentitet, der bryder med normerne. Derved risikerer emnet at blive forbigået i tilfælde som mental sundhed, smitterisici og ved trivselsspørgsmål, hvor det kan være afgørende information.
Lægen har ansvaret for at bryde det gensidige tabu og lade patienten vide, at vedkommende kan tale frit uden frygt for fordomme, skepsis, brud på tavshedspligt eller anderledes behandling.
Signalér åbenhed
Forsøg aktivt at italesætte, at emner som seksualliv, køn og parforhold er velkomne emner. Nogle LGBT+ personer kan være særligt påpasselige med deres privatliv, da de måske ikke er offentligt åbne om deres kønsidentitet eller seksuelle orientering. Selvom de fleste patienter kender til tavshedspligten, kan frygten for, at omverden får deres identitet at kende, være markant til stede alligevel. Understreg derfor tydeligt, at lægerummet er fortroligt. Det kan være særligt relevant ved unge patienter og patienter fra meget konservativ familie-/kulturbaggrund.
Forsøg også at skabe rum og tidspunkter i samtalen, hvor patienten naturligt kan fortælle om sit privatliv og tætte relationer. Det kan være vanskeligt for patienten at flette det ind i samtalen, og der vil du som læge kunne lægge op til åbenhed.
Tænk over sprogbrug
Overvej dit sprogbrug. Brug kønsneutrale ord som “partner” i stedet for “mand” og “kone”, hvis du ikke i forvejen kender patientens romantiske forhold eller familieliv. På den måde undgår patienten den akavede situation, det kan være selv at rette på udsagnet.
Vær også særligt opmærksom på, hvilke personlige stedord (hun, han, dem mv.), du anvender om patienten. Er du i tvivl, så spørg patienten direkte, hvilket personligt stedord, vedkommende bruger.
Husk at patienten ofte vil være ekspert på egen identitet, så spørg hellere ind til, hvilke betegnelser og ord, patienten foretrækker, når I taler om køn eller seksuel orientering.
Nogle personer foretrækker desuden et kaldenavn frem for deres juridiske navn. Er det tilfældet, så noter kaldenavnet samt kønsidentitet/pronomen, så hele klinikkens personale kan tilgå de rigtige tiltaleoplysninger.
Indret klinikken
Allerede fra venteværelset kan du signalere åbenhed, og at seksuel orientering og kønsidentitet er velkomne emner.
Hav for eksempel flyers og andet informationsmateriale fra LGBT+ Danmark eller AIDS-Fondet liggende i venteværelset.
Det kan også være en god idé, at have et lille klistermærke med et regnbueflag ved receptionen eller som grafik på hjemmesiden. Det kan ligne en lille gestus, men for LGBT+ patienten sender det et klart signal om, at deres identitet vil blive mødt positivt.
Ikke altid relevant
Vær dog generelt opmærksom på, om kønsidentitet eller seksuel orientering faktisk er eller kunne være relevant information. Hvis det er tilfældet, og patienten verbalt eller nonverbalt giver udtryk for en uforståenhed, så italesæt gerne, præcis hvorfor det er relevant information.
Du bør samtidig altid acceptere patientens grænser, og patienten skal ikke føle sig nødsaget eller tvunget til at erklære sin seksuelle orientering.