For mange kan seksuel orientering eller kønsidentitet være svære emner at tale med sin læge om. Men i nogle situationer kan det dog være vigtig information for lægen at vide. Det gælder også i situationer, hvor du måske ikke i første omgang vil tro, det er relevant.
Det kan være grænseoverskridende selv at nævne sin seksuelle orientering eller kønsidentitet over for sin læge. Nogle kan tilmed være bange for at blive mødt med fordomme og modtage en anderledes behandling af lægen, hvis de gør det.
Mange vil ikke komme ind på området, med mindre det præcis handler om sexliv eller kønsspecifikke problemer. Men der er langt flere situationer, hvor det kan være afgørende for lægen at vide.
Nogle gange vil lægen måske også selv finde det vanskeligt at spørge ind, og derfor kan det være en fordel selv at være bevidst om, hvornår det er relevant.
Her er en oversigt over situationer, hvor det er vigtigt, at der er åbenhed og tillid mellem dig og lægen.
Husk samtidig på, at din seksualitet og/eller kønsidentitet ikke nødvendigvis er årsagsforklaring på alt – men det kan være et vigtigt element, når lægen skal yde den rette rådgivning og/eller behandling.
Seksuelle problemer
Går du med overvejelser om, at du er tiltrukket af dit eget eller flere køn, og er du i tvivl om, om du skal fortælle det til andre? Har du slet ingen lyst til sex? Har du besvær med at fuldbyrde samleje eller rejsningsbesvær?
Egen læge er ikke kun interesseret i dine fysiske symptomer, men er også til for at hjælpe dig med de mentale og trivselsmæssige problematikker, du måtte stå overfor. Seksualitet og sexliv kan være en stor kilde til mistrivsel og er derfor ligeså relevant for dig at tale med lægen om som alle andre sundhedsemner.
Læs også: Hvordan taler du om seksualitet med din læge?
Mentale og sociale udfordringer
Hvis livet gør for ondt, er din læge også til for at hjælpe dig. Det kan være i tilfælde af dårlig social eller psykisk trivsel, angst, ensomhed, mindreværdsfølelse, stress, depression, misbrug af alkohol/stoffer eller problemer med familierelationer.
Det er ikke altid, at din seksuelle orientering eller kønsidentitet er årsag til, hvordan du har det. Desværre ved vi bare, at danske LGBT+ personer lider mere af mentale og trivselsmæssige udfordringer end resten af befolkningen. At du er kønslig eller seksuel minoritet kan derfor være et vigtigt aspekt, som lægen med fordel bør kende til.
Læs også: Hvad er minoritetsstress?
Læs også: Ensomhed som LGBT+ person.
Seksuelt overførte sygdomme
Hvem du har sex med, hvordan du har sex, og hvordan din anatomi ser ud, er vigtige informationer i spørgsmål om seksuelt overførte sygdomme. Det har nemlig både betydning for dit eget helbred, din risiko for at føre smitten videre, og hvordan du bedst beskytter dig selv og andre.
Læs også: HPV hos transkvinder og mænd, der har sex med mænd.
Læs også: Du skal screenes for livmoderhalskræft – uanset, hvem du har sex med.
Fertilitet og familiedannelse
Planlægger du at stifte familie? Hvilke muligheder har du for inseminering og fertilitetsbehandling? Kan du adoptere eller blive kunstigt befrugtet? Og hvad er dine muligheder for juridisk at stifte regnbuefamilie og dele forældreskab? Din læge kan vejlede dig om dine muligheder for at få børn og vil også kunne henvise dig til specialiseret hjælp.
Forebyggende undersøgelser
Er du juridisk mand og tildelt kønnet kvinde ved fødslen samt har en livmoder, så er det en god idé at informere din læge om din kønsidentitet. Alle personer med en livmoder bør nemlig screenes regelmæssigt for livmoderhalskræft. Screeningsindkaldelserne kører automatisk over CPR-registret, så er du juridisk en mand, bør du selv booke tid jævnligt.
Læs også: Du skal screenes for livmoderhalskræft – uanset, hvem du har sex med.
Al udredning mod kønsbekræftende behandling sker på et af Danmarks tre behandlingscentre (Rigshospitalet i København, Aalborg Universitetshospital eller Odense Universitetshospital) samt på Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center i København, hvis du er under 17,5 år gammel.
Det betyder, at det ikke er din læge, der skal udrede dig. Til gengæld skal din læge henvise dig til et af ovenstående behandlingscentre. Derfor bør du tale åbent med din læge om dine ønsker for behandling, som derefter kan hjælpe dig videre i forløbet.
Læs også: Henvisning til Center for Kønsidentitet.
Kræft
Hvis du har prostatakræft og sammen med lægen skal vælge behandlingsform, så er det en stor fordel for dig selv, hvis du tager en åben snak med lægen om dit sexliv og romantiske forhold.
Behandlingen for prostatakræft kan have en stor betydning for dit sexliv. Hvilken behandling du vælger, kan give dig forskellige muligheder og begrænsninger for fortsat at dyrke sex på den måde, du hidtil har gjort.
I dette tilfælde vil det som oftest være hospitalslægen, som du vil skulle tage samtalen med.
Læs også: Sexliv efter prostatakræft.