Danske transpersoner er negativt repræsenteret i sundhedsstatistikkerne – særligt når det kommer til mentalt helbred. Her er en række særlige sundhedsrisici, du som læge bør være opmærksom på.  

Nogle transpersoner er tilbageholdne med at komme til lægen. For nogen kan det være et ubehageligt rum med megen fokus på krop og anatomi. Det kan betyde, at deres sundhedsproblematikker i mindre grad bliver behandlet. 

Transpersoner er desuden hyppigere udsat for krænkelser, mangel på respekt af deres identitet og direkte diskrimination. 

Derfor er transpersoner en særligt sårbar patientgruppe, du som læge bør tage hensyn til.  

Læs også: Hvad er transkønnethed?

Læs også: Henvisning ved kønsidentitetsforhold

Begrebsforklaring

  • Transpersoner: Fællesbetegnelse for transkønnede personer
  • Transmænd: Personer, der identificerer sig som mænd, og som blev tildelt kønnet kvinde ved fødslen.
  • Transkvinder: Personer, der identificerer sig som kvinder, og som blev tildelt kønnet mand ved fødslen.

Mental sundhed 

  • Transpersoner har generelt et markant dårligere selvvurderet mentalt helbred end den resterende befolkning. 
  • Transpersoner lider oftere af stress ifølge selvvurderingsundersøgelser. 
  • Graden af vitalitet – et mål for, hvor veloplagt, energisk, træt eller udslidt personen er – er generelt lavere vurderet hos transpersoner end andre.  
  • Selvmordstanker og selvmordsforsøg er særligt udbredt hos transpersoner. 
  • Ensomhed og social isolation ses hyppigere hos transpersoner. 
  • Depression og angst er markant mere udbredt hos transpersoner end i den heteroseksuelle og ciskønnede befolkning.  
  • Der er en forholdsmæssig høj hyppighed af personer på autismespektret blandt transpersoner. Sammenhængen er ikke fuldt afdækket, men studier peger på overhyppighed ift. baggrundsbefolkningen.

Læs også: Minoritetsstress.

Læs også: Ensomhed hos LGBT+ personer.

 

Livsstil  

  • Danske transpersoner er hyppigere storrygere end både den resterende LGBT+ gruppe og det resterende samfund generelt. 
  • Transpersoner i Danmark har et højere alkoholforbrug end det resterende samfund.
  • Usund kost og lidt motion er desuden udbredt i gruppen af transpersoner.  

Kræft 

  • Transmænd med juridisk køn (CPR) som mand bliver ikke automatisk indkaldt til regelmæssige celleprøvetagninger for livmoderhalskræft eller mammografi. Som læge bør du derfor opfordre patienten til selv at booke tid eller aktivt selv indstille automatisk indkaldelse. 
  • Transkvinder bør medtages i risikogruppen for prostatakræft, peniskræft og analkræft.  

Seksuelt overførte sygdomme 

  • Ligesom mænd, der har sex med mænd, er transkvinder i højrisikogruppen for at få hiv. Transkvinder kan derfor også få ordineret PrEP som forebyggende behandling.  
  • Transmænd kan også smittes med en række seksuelt overførte sygdomme, selvom personen ikke har sex med en person med penis. Det gælder særligt for HPV, herpes og trichomonas.  

Læs også: PrEP og hiv-forebyggelse 

Læs også: Sikker sex for transmænd.

Seksuelle problemer 

  • Transpersoner i Danmark er generelt markant mindre tilfredse med deres seksualliv end den resterende befolkning.  
  • Andelen af transpersoner, der ikke har haft seksuelt samvær, samt andelen af transpersoner, der mangler sexlyst, er højere end hos den resterende befolkning.  

Kilder:  

Egede, Siri Jonina, Jan Fouchard, Morten Frisch og Christian Graugaard. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder, 2019. 

Frisch, Morten, Ellen Moseholm, Mikael Andersson, Josefine Bernhard Andresen og Christian Graudgaard. Sex i Danmark – Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, 2019 

Fouchard, Jan. Særlige sundhedsforhold for lgbt-personer, Lægehåndbogen, Sundhed.dk 

Graugaard, Christian et al. Kønsinkongruens, Lægehåndbogen, Sundhed.dk 

Thrower, Emily et al. Prevalence of Autism Spectrum Disorder and Attention-Deficit Hyperactivity Disorder Amongst Individuals with Gender Dysphoria: A Systematic Review. J Autism Dev Disord. 2020 Mar;50(3):695-706 

Aidsfondet.dk